![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0194.jpg)
efter eleven kun skulle sy sømmene. Nu skulle eleverne derimod
selv være med i hele processen og skulle sy og strikke prøver,
hvorpå de øvede sig, før de selv gik igang med selve udførelsen.
Det var i udstrakt grad hjælp til selvhjælp, mente man.
For at gennemføre en sådan ny undervisning blev der indført
klasseundervisning i modsætning til tidligere, hvor hver enkelt
elev var blevet hjulpet, når behov opstod. Undervisningen blev
givet ved forevisning ved hjælp af store redskaber, f.eks. kæmpe
strikkepinde, der kunne ses af en hel klasse samtidig. Svære pro
cesser, f.eks. opslagning til strikning, blev indøvet i takt ved frem-
signing af remser, der samtidig indøvede arbejdsrytmen. Målet
var, at alle skulle lære på samme tid, og der blev brugt ens mate
rialer til alle elever.
Rosalie Schallenfeld var inspireret af den schweiziske pædagog
og filosof J. H. Pestalozzi (1746-1827). Hans grundtanke var, at
alle greb, der kræves til udførelse af et håndværk, må kunne op
deles i elementer. Disse elementer kan i rækkefølge indøves fra
det enkleste til det mere komplicerede på en sådan måde, at det
pågældende håndværk til sidst kan udføres til fuldkommenhed.
Pestalozzi mente, at denne undervisning foranlediger »elemen-
tardannelse«, der gør det til en vane for barnet at tænke logisk,
så der samtidig med de tekniske øvelser er tale om en egentlig
karakterdannelse, der kan føre til både moralsk og intellektuel
forædling. Undervisningsmetoden kom i Danmark hurtigt til at
hedde »Den schallenfeldske undervisningsmetode«.
Også andre fag - f.eks. sløjd - arbejdede efter lignende pæda
gogiske ideer. Begge fag opbyggede en hel fast modelrække, som
eleverne skulle igennem i løbet af deres skoletid. Modelrækken
for håndarbejde kan bl.a. ses i fagets første lærebog, der i 1889
blev udgivet af Emilie West (1844 -1907 ), der var kommunelærer
inde på Frederiksberg.7
Fem møder og et direktiv
I 1880'erne og 90'erne var der to fora, hvor lærerinder især dis
kuterede håndarbejdsundervisning. Det var Det pædagogiske Sel
skab og Københavns Kommunelærerindeforening.
Det pædagogiske Selskab stiftedes i 1820, og fra 1870 kunne
kvinder blive medlem af selskabet. I 1881 holdtes der tre på hin-
Minna Kragelund
192