191 / 211
Kærlighed til kaldet - et tveægget sværd
skolerne var der 25.215 elever og i betalingsskolerne 13.006 elever.
De fordelte sig på 18.699 piger og 19.522 drenge.
Ved siden af de kommunale skoler fandtes der en lang række
private skoler, der også er medtaget i årsberetningerne. I 1900 fik
4.463 elever undervisning i disse skoler, og heraf var 3.478 piger,
hvilket viser en hel anden kønsfordeling af eleverne end i de kom
munale skoler. I denne artikel skal der ikke kommes nærmere
ind på forskellen på skolernes undervisning og elevklientel, hvil
ket ellers kunne være interessant ud fra et håndarbejdssynspunkt,
fordi det uden tvivl vil afsløre forskellige holdninger til kønsrolle
mønstre og til idealer for pigers opdragelse og undervisning. I ste
det vil koncentrationen rette sig imod de 30 kommunale skoler,
deres lærerinder og deres håndarbejdsundervisning.
I de 30 skoler var der ansat 623 kvindelige og 456 mandlige læ
rere. Kvinderne fordelte sig på 518 fastansatte lærerinder, 73 eks
aminerede og 32 ueksaminerede timelærerinder. Blandt skole
inspektørerne var kun én kvinde, nemlig Henriette Petersen, der
havde været inspektør på Dronningensgades Friskole siden 1894.
Netop Henriette Petersen var en af de syv kvinder, der i 1900 og i
årene efter fik stor indflydelse på håndarbejdsfagets udformning.
I årsberetningens anciennitetsliste en lærere og lærerinder op
regnet hver for sig. De er inddelt efter lønningsgrader og opreg
nes efter anciennitet, dvs efter hvornår de har fået fast ansættelse.
De mandlige læreres lønningsgrad slutter med 3 .000 kr, mens
de højest lønnede kvindelige lærere fik 2 .000 kr. Netop dette for
hold - lønforskellen - var en af Københavns kommunes motive
ringer for at ansætte så mange kvinder i forhold til mænd, hvil
ket skoledirektionen på Frederiksberg stærkt overvejede at efter
ligne.3
Håndarbejdsundervisning
De offentlige skoler i København havde en lang og for så vidt
god tradition for at give pigerne håndarbejdsundervisning. Den
ældst kendte plan for håndarbejdsundervisning i såvel betalings-
som friskoler stammer fra 1870, og den bærer præg af at være ud
arbejdet på baggrund af mange års erfaring med undervisning i
barneskolen.4
Mange pædagoger var imidlertid kritiske over for undervis
189