Previous Page  198 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 198 / 211 Next Page
Page Background

slag fra lærerne om oprettelse af lærerråd ved de enkelte skoler.1

Det er yderst bemærkelsesværdigt, at forsamlingen på oven­

nævnte møde kunne samles om én resolution. Måske skyldes

det langt hen ad vejen, at lærerinderne året forinden havde ind­

sendt to andragender til borgerrepræsentationen for at få højere

løn. Denne delte indstilling førte ikke til noget positivt, og lærer­

inderne har måske derfor nu set det taktiske i at stå sammen.

Forening stiftes

De to sager - lønsagen og håndarbejdssagen - havde således ikke

kunnet overbevise myndighederne om, at der burde gøres no­

get. Lærerinderne tog derfor sagen i egen hånd og stiftede Kø­

benhavns Kommunelærerindeforening.12 Det skete i 1891. Lærer­

inderne kunne ganske vist melde sig ind i Danmarks Lærerfor­

ening, der siden 1879 havde en Københavns-kreds. Men lærer­

inderne kom som ovenfor nævnt fortrinsvis fra borgerskabet og

mellemklassen, og det betød bl.a., at de ikke havde en lønarbej­

derbevidsthed, og at de på forskellig vis forsøgte at markere af­

stand til arbejderklassen.

Københavns Kommunelærerindeforening blev da også fra star­

ten først og fremmest en støtteforening, der hjalp især i sygdoms­

tilfælde. Først efterhånden trådte det faglige og fagpolitiske stær­

kere frem.

Ikke desto mindre får foreningen og dens fremtrædende med­

lemmer stor betydning ni år efter, hvor skoledirektør Sophus

Bauditz beslutter at nedsætte en kommission, der skal udarbejde

forslag til ny undervisningsplan for alle fag i skolen. I det hele ta­

get er det påfaldende, at der omkring 1900 sker meget i Køben­

havns kommune vedrørende håndarbejdsundervisning. Forenin­

gen har uden tvivl en andel heri.

Dels nedsættes den nævnte kommission, og dels udpeges en

lærerinde til i et år at foretage en undersøgelse af håndarbejds-

undervisningen i alle de kommunale skoler.

Professionalisering

Fra 1859 gav staten kvinder mulighed for at lade sig indstille til

almuelærerindeeksamen, men stadig blev der ikke oprettet nogen

statslig »forskole« i form af f.eks. et kvindeseminarium. Mænd

Minna Kragelund

196