Previous Page  202 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 211 Next Page
Page Background

dene der. Hun overværede alle 416 københavnske lærerinders

undervisning, og hun besøgte samtlige udstillinger. Hun bedømte

håndarbejderne ud fra arbejdets soliditet, overholdelse af regler

og love for håndarbejdsfremstilling, dets properhed og skønhed

samt ud fra, hvad der var udrettet i den tilmålte tid. På baggrund

heraf skønnede hun, hvad lærerinderne og eleverne havde præ­

steret. Hun lavede desuden statistik på, hvor mange lærerinder

der brugte klasseundervisning.

Måletfo r undervisningen

Anna Schou har studeret Rosalie Schallenfeld grundigt, og hendes

uforbeholdne vurdering er: »Frøken Rosalie Schallenfelds Skrift

om Haandarbejdet er det tankevægtigste Indlæg i denne Sag, jeg

hidtil har set, idet hun i høj Grad fremdrager den intellektuelle

Side af Faget«.

Rosalie Schallenfeld fremhævede i sine skrifter, hvor stor betyd­

ning den rette håndarbejdsundervisning kunne have på opøvelse

af dømmekraft hos eleverne ved især at tilrettelægge undervis­

ningen, så eleven skulle foretage valg med hensyn til materiale

og fremgangsmåde ved det enkelte håndarbejde. På denne måde

fremmedes selvstændigheden.

Anna Schou er åbenbart enig med Rosalie Schallenfeld i denne

»intellektuelle side af faget«, men hun pointerer mange steder i

sin indberetning, at skolens sociale ansvar er stort; skolen skal

først og fremmest tilgodese nyttehensynet, dvs sørge for, at bør­

nene får tøj på kroppen. Hun udtrykker det således:

»Som Forholdene nu for Tiden siges at være, at Husmodre i

Arbejderhjem køber gammelt Linned hver Uge til Familiens Med­

lemmer eller køber af det daarligste færdigsyede Arbejde og kas­

serer det, naar det bliver smudsigt, ere vi inde paa den Kostba­

reste og mest demoraliserende Husførelse, man kan tænke sig.

Undersøger man imidlertid i Butikkerne de færdigsyede Varer,

finder man, at medens der er meget paa Lager til spæde Børn og

Smaabørn, er der forholdsvis lidt til Børn i den skolepligtige Al­

der,

da Børnene ved deres Arbejde i Skolen fo r en stor Del kolder

sig selv vedlige med Særke og Strømper. Dette taler fo r vedblivende

at lade Nyttehensynet spille en Rolle ved Haandarbejdsundervisnin-

gen. Jeg tror nemlig, at Børnene vilde komme til at mangle varme

Minna Kragelund

200