208 / 211
Dette forhold forklarer så ikke det faktum, at lærerinder, der se
nere blev uddannet på statsseminarier, holdt fast ved det »gamle«
håndarbejdsfag fra dengang, skolen fortrinsvis skulle lære fattige
hjems børn at sy og strikke det allernødvendigste. For et faktum
blev det, at håndarbejdsfaget stort set bibeholdt sin form og sit
indhold fra 1900 og frem til 1970, - et forhold, som jeg er meget
nysgerrig efter at undersøge og finde mulige svar på .14
Minna Kragelund
Kilder
Denne artikel bygger på materiale fra min Ph.D.-afhandling »Op
dragende håndarbejde. En undersøgelse af håndarbejdsfaget, dets
metode og dets bevidsthedsdannende virkning i almueskolen ca.
1880-1910«. Danmarks Lærerhøjskole 1989. Min Ph.D.-forelæs-
ning er trykt i Fortid og Nutid 1990, Hefte 3.
Afhandlingen indeholder tre undersøgelser: en for hver af de
tre skoleformer, som det kommunale skolevæsen da var inddelt
i, nemlig landsbyskolen, købstadskolen og det kommunale skole
væsen i København. Der gjaldt forskellige bestemmelser for de
tre områder, og derfor fik også faget håndarbejde forskellige for
hold at virke under. Den pædagogiske diskussion var omfattende
og udmøntede sig bl.a. i lange og indholdsrige referater fra skole
møder. Af andet trykt materiale er anvendt lovtekster og andre
officielle bestemmelser om håndarbejdsfaget samt fagets lærebø
ger. Også håndarbejder fremstillet i håndarbejdsundervisningen
har været en væsentlig kilde.
Det arkivalske kildemateriale viste sig at være meget omfat
tende og langt mere givtigt, end jeg havde forventet. Det gælder
især materialet fra Københavns kommune, hvor Københavns
Stadsarkiv har et værdifuldt materiale ikke kun til belysning af
skolefaget, men i lige så høj grad til belysning af lærerindernes
forhold. Fra Skoledirektionens arkiv er fra perioden anvendt 15
bind journaler og kopibøger samt 88 pakker. Fra Magistratens 1.
afdeling drejer det sig om ca. 30 bind journaler og 5 - 6 0 0 pakker.
Købstadskolen er eksemplificeret ved Frederiksberg kommunes
skolevæsen, og på Frederiksberg Stadsarkiv giver skolearkivali
erne mulighed for at følge udviklingen på de enkelte skoler. Det
er især skolekommissionens og skoledirektørens arkiver, jeg har
206