122 / 170
Luksusen gav sig i Særdeleshed Udslag i Retternes Antal.
Inden jeg forlader Grækenland, maa det bemærkes, at de græske Værtshuse
var i højeste Grad berygtede. Værten kaldtes Kapelos, et Ord, der dækker en
Række danske Gloser af mindre smigrende Art. Men Værtshusene var ogsaa T il
holdssted for løsagtige Kvinder og søgtes nærmest af Søfolk, Dragere, Vagabonder
og Døgenigte.
Fra Grækenland overførtes Kogekunsten til Italien.
T il at begynde med var Romerne
meget maadeholdne, men efter de hel
dige Kampe, navnlig efter Karthagos
Erobring, var Pengerigeligheden me
get stor. Man oplevede der som her
under Krigen en sand Gullaschpe
riode, hvor Folk ikke vidste, hvorle
des de skulde bære sig ad med at
øse Penge ud. Resultatet var, at man
henfaldt til Luksus og Umaadehol-
denhed i alle Retninger, ikke mindst
med Hensyn til Maden.
Veti ethvert romersk Maaltid
spillede Flæsket en stor Rolle. Ved
Lov var der endog givet Anvisning
paa, hvorledes Svinene skulde op
drættes, slagtes og behandles.
Ligesom hos Grækerne stod Sal
tet ogsaa i høj Gunst hos Romerne.
Man opkaldte endog en Gade efter
dette Stof, nemlig Via Salaria. Og man
satte stor Pris paa saltede Madvarer.
I Regyndelsen af den kristne
Tidsregning etableredes der offent
lige Ragerier, som støttedes af Staten.
Ogsaa hos Romerne overlodes
Kogeriet til Slaverne, men efter at
Antiochus — 186 Aar for Kristi Fødsel — havde bragt den orientalske Luksus til
Rom, blev Kokkene højt betalte, og det varede ikke længe, før de behandledes som
overordentlig vigtige Personer. Under Kejser Hadrian oprettedes endog et Koge-
Akademi. Enkelte Kokke fik Titlen »kulinarisk Skribent«. Ja, det endte med, at
Principalerne blev Kokkenes Slaver. Men det var deres egen Skyld. Naar en Kok
havde præsteret noget særlig godt, kaldtes han ind i Festsalen og maatte drikke
med Husets Herre, ligesom det var meget almindeligt, at der overraktes ham en
anselig Gave. En Kok, der havde lavet daarlig Mad, blev til Gengæld trukket hen
paa Torvet, hvor Bøddelen klædte ham af og piskede ham i Gæsternes Paasyn.
Fra Kogekunst-Udstillingen 1925.
Den store Gryde med det arbejdende Køkken.
119