119 / 170
med mange Dødsfald, saa betænkte det forhistoriske Menneske sig ikke paa at
spise Ligene af de døde.
Vi, der er vant til at kunne skaffe os alt, blot vi staar med Pengene i
Haanden, kan daarligt tænke os den Mulighed ikke at kunne faa noget at spise.
Og dog fik vi under Krigen et lille Begreb om, hvad det vil sige, naar Produk
tionen og Tilførslerne melder Pas.
Ilden ændrede fuldstændig det forhistoriske Menneskes Levevilkaar. Da man
først var kommet i Besiddelse af dette Gode, vogtede man over det som en Hel
ligdom. Baalet fik aldrig L ov at gaa ud.
Ved Hjælp af Ilden kunde man holde de vilde Dyr fra Livet, og man be
gyndte nu at stege sin Mad. At koge fandt man først paa langt senere.
Ved Slutningen af den forhistoriske Periode spiste man Kødet af Bjørn,
Vildsvin, Rensdyr, Daadyr, Antiloper, Kameler, Geder, Ræve, Grævlinge, Syvsovere
og Rotter. T il Spisesedlen hørte desuden Æg, Fugle, Fisk, Skaldyr og Mælk.
Alt dette bevises gennem Geologernes Forskninger, gennem alle de saakaldte
Køkkenmøddinger, som man har fundet baade her, i Holland og i Frankrig.
Takket være Ilden var man allerede nu blevet ligesom lidt mere civiliseret,
og man fik blandt andet faste Spisetider, hvor Familien samledes, og hvor Hus
faderen uddelte Maden.
Samtidig begyndte man at føre Selskabelighed. Og Gæstfriheden var over
ordentlig stor. De velstillede modtoges altid hos deres Ligemænd, medens de
fattige var henvist til at søge Tilflugt i Herberger, hvilket betragtedes som en
stor Skændsel.
A f de gamle Folkeslag var Ægypterne det, hos hvem Intelligensen hurtigst
udvikledes. Takket være Nilen var Ægypten saa frugtbar, at Kampen for T il
værelsen stillede færre Fordringer til Indbyggerne der end i noget andet Land,
og disse havde derfor mere Tid til at udvikle deres Aand. Allerede Herodot, der
levede for ca. 2400 Aar siden, skriver da ogsaa, at Nilen er Ægyptens Gave.
Gennem efterladte Papyrusruller ved man, at der i Ægypten fandtes Hvede,
Byg, Hirse, Bønner, Ærter, Linser, Løg, Persille, Vindruer, Æbler, Mandler, Figner,
Oliven, Abrikoser og Dadler. Navnlig de ægyptiske Løg stod i bøj Kurs, og hvad
Linserne angaar, da hører man ogsaa Tale om dem i den hellige Skrift, idet
den første Ret man overhovedet læser om, er den Ret Linser, for hvilken Esau
solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
A f Kød spiste de gamle Ægyptere Kamel, Æsel, Okse, Hjort, Gazelle, Antiloper,
Ged, Hare, Ræv, Pindsvin, og Vildsvin. Derimod spiste de sjældent tamt Svin,
der blev anset for et urent Dyr, som nærmest anventes til Ofringer, og hvis Op
drættere dannede en lidet anset Kaste.
Herhjemme er det som bekendt ganske anderledes. 'Vore Svineavlere er
højt ansete, ofte dekorerede og ikke sjældent Medlemmer af den lovgivende
Forsamling.
I Ægypten var Strudsæg en meget stor Delikatesse, og Fjerkræ spiste man
baade i fersk og saltet Tilstand.
116