121 / 170
Heller ikke under Platon, 429 Aar før Kristi Fødsel, havde Køkkenet gode
Vilkaar. Man maatte kun spise Byg- og Hvedebrød, samt Grøntsager og Frugt.
Vin maatte ikke nydes af Personer under 18 Aar. Det maa nied andre Ord have
været Tider for Mænd som Dr.
Hindhede
og Forhudsmanden
Larsen-Ledet.
De
to Herrer er aabentbart komne for sent til Verden.
Senere ændredes Forholdene, og i Aarhundredet før vor Tidsregning nægtede
man sig intet i Retning af Spisevarer. Af Fugle spiste man f. Eks. saa godt som alle,
ogsaa Sangfugle. En Mand ved Navn Apicius har skrevet en Kogebog, der ude
lukkende omhandler Tilberedelsen af Fugle. Gaasen salte man særdeles stor Pris
paa, navnlig dens Lever, hvoraf man lavede Leverpostej. Man ser altsaa, at der
intet nyt er under Solen.
Hvad Kød angaar var de ikke kræsne, thi, foruden almindelige Husdyr,
Vildsvin og Harer, spiste de ogsaa Ræve, Katte, Pindsvin og Muldvarpe.
Skildpadder og Snegle hørte ogsaa til Menuen.
Og Fisk spistes i store Kvantiteter.
Foruden Salt, der betragtedes som en Gave fra Guderne, og Peber, kendte
de næsten alle de Krydderier, som vi har. Eddike kendte de ogsaa.
De forstod at lave Ost, og Vin baade dyrkedes og importeredes.
Medens de forstod at lave Vin, forstod de ikke at destillere. Der forløb
adskillige Hundrede Aar, før Europas Folk lærte den Kunst.
Med Hensyn til Grækernes Kokke, da var de som oftest Slaver. Men trods-
dette indtog de en betydelig Plads i Samfundet. De var Kunstnere i deres Fag.
Deres Læretid varede to Aar, og en Kok kunde med en enkelt Ret opnaa at
blive berømt.
Ca. 470 Aar før Kristi Fødsel dannede fremragende Borgere i Athen et
Selskab til Kogekunstens Fremme.
Dygtige Kokke blev højt lønnede, og adskillige Grækere, der Tid efter anden
indskrev deres Navne i Landets Historie, havde oprindelig været Kokke. Den
Mand, der bragte Skrivekunsten til Grækenland, havde været Kok hos Kongen
af Sidon. Adskillige Kokke blev ligeledes bekendte ved at offentliggøre deres
Opskrifter.
Naar græske Statsmænd og Rigmænd gav et Gæstebud, var der tre Slags
Gæster: de inviterede, Skyggerne og Parasiterne.
Skyggerne var Folk, som de inviterede ligefrem bragte med uden Forma
liteter, og Parasiterne bestod af Filosofer, Kunstnere og Dagdrivere, der holdt
sig til og trængte ind i Selskaberne.
Grækerene spiste som Regel fire Gange om Dagen, og ved festlige Lejlig
heder anvendte de allerede den Gang Menukort.
Det var dog først efter at være kommet i nærmere Berøring med Perserne,
at der blev Tale om nogen virkelig Luksus, og de Byer, som i saa Henseende
gik i Spidsen, var Athen, Korinth, Sybaris og Syrakus (Syrakus ligger som be
kendt paa Sicilien, men var den Gang en græsk Provins). Men ogsaa Sparta, der
længe strittede imod, maatte tilsidst følge Trop.
118