S_Punch_1891

1 2 7

Den frie Udstilling.

Søde A g n es!

J e g h ar jo lovet D ig at

fortælle D ig lidt om Udstillin

gen,, da Du naturligvis ikke

kan komme h erind og se den

s e lv

men man passe dine

G ryder. Du ved nok at f ø r

kaldte de m ig »en vandrende

M alcrkasse

«,

men nu h ar je g

allerede gaaet tre D age hos V i g g o J o h a n s e n , o g n u e r

je g ogsaa Kunstnerinde. Det blev je g fø r s t rigtig k la r

p a a

da je g kom zt,d i den f r i e Udstilling, hvor alle de

u dstiller, som e r f o r gode til, at fa a deres B illeder

antagne p a a Charlottenborg. Og d er v a r saadan en

øndig R aderin g a f

llu m s e n , den fo restilte r en Grønt-

kone, som h a r fa a e t ondt

Maven, og nedenunder

sta a r Recepten paæ F ra n sk

som Du jo ikke kan, og

d erfo r kan det ogsaa være det Samme, hvad d er staar.

M en nu sk a l D u h ø re: næste A a r v il je g udstille et

P a r B lade a f m in Stilebog; kan Du huske den, jeg teg

nede uartige B ille d e r i, f o r man h ar jo Lov at udstille

A lt, h vad man vil, paa den fr ie Udstilling. M en nu

s k a l Du høre lidt om B illed ern e; je g h a r rigtignok

ingen Fo rstan d p a a dem, men det h ar E m il Hannover

h eller ikke og han sk riv e r dog i den kojeste Oplysning.

D e r e r et morsomt B illede a f H a m m e r s h ø j

—

man

kan slet ikke se, hvad det fo restiller, men d erfo r e r det

ogsaa rost

-»Politiken« og de kan A lle saa godt lide

Hamm ershøj, f o r hans B illed er g jo r slet ingen F o r

træd, n a a r de hænges op ved Siden a f de andre M aleres,

og d e r fo r fik kan ogsaa M edaille i P a ris.

Og saa er d er saadan et morsomt B illede a f

S lo t t -M ø I le r , men det er Syn d mod F rk . Brodersen,

at han h a r sat uægte G u ld paa hendes H a a r og givet

hende grø nn e Øjne, f o r hun e r dog saa sød og hun h ar

slet ikke fo rlo re n t Haar. Og f F S k o v g a a r d har

rø rt m ig til T a a rer, f o r Du ved jo, at je g i G runden e r

et blødt Gemyt og slet ikke ond a f m ig, n aar je g ikke

bliver drillet, og han h a r malet et himmelsk B illede a f

P aradisnm ren, og je g kjendte stra x den gam le Rulche-

bane igjen p a a Tivoli, som v i h ar miIIet sammen paa,

og den v a r saa grin agtig.

M en ved Du hvad, Du skulde bare have set et

M a le ri a f J o h . R h o d e , sotn fo re s tille r et Galehus,

hvor alle de f r i e Kunstnere f a a r P ry g l

og d erfo r

sk rig e r de saa fo rfæ rd elig , og de h ar fa a e l en rød

Spændetrøje paa h ver og Rhode selv ligg er paa Gulvet

og fo d e r efte r det tabte Paradis.

N e j! det v a r dog mærkeligt, nu se r je g

Kataloget,

at det sk a l være *F relsen s Hær«-, saa je g h ar nok taget

f e j l, men det g jø r ikke noget, f o r H annover har ogsaa

tidt taget f e j l , j a selve K a r l Madsen e r en Gang gaaet

g a lt i Byen, men saa jo lled e je g videre og kom hen

fo r a n J o h a n n e K r e b s , som h ar en gamm el Mand,

men hun sk rive r f o r klein og m aler f o r stort og det

kan m ine Øjne ikke taale, og saa gik je g ove" paa den

anden Side og saa paa N i e l s S k o v g a a r d s Troldeskov,

f o r han h a r nogle dejlige Svin p a a Skoven og det

grø nn e e r godt f o r Øjnene, n aar det kun ikke sidder paa

S l o t t - M ø l l e r s Stork, men je g v il bestille mine Ram 

m er hos ham f o r nu e r han jo bleven F o rg yld er og

h ar opgivet M alerprofessionen. Og saa e r der ikke

m ere end Z a r t m a n n s Leonora Christina og hun h ar

spildt K a ffe ned ad K jolen

og An ilin og en Masse

andre T in g, og den ene H aan d e r dobbelt saa stor som

den anden, men det e r netop det fin e ved den, men

saa kom L ieutenanl Pedersen med d og saa saae je g ikke

m ere den Dag, men næste Gang sk al je g fortæ/le D ig

• i i

om de stakkels Kunstnere, d er maa nøjes m ed at ud

stille p a a Charlottenborg, f o r A lt hvad K rø yer og Zart-

maun og J u l. P au lsen h a r fa a e t kasseret paa den f r i e

Udstilling, har de sendt op paa Charlottenborg

med tusinde K ys

D in hengivne

C a ro lin e F je lle r u p *

f i i

lu er det Foraar, det er jo klart.

Omsider har Solen sejret,

Skjønt Foraarstiden med Regn og Slud

I A ar har sit Indtog fejret.

Man vadede rundt i Sol og Dynd,

Naar man tog en Tur paa Landet;

Saagar O s c a r M a d s e n s vilde Vin

Var rent forskrækkelig vandet.

I KLjøbenhavn og i »København«

Var alt kun Mudder og Væde;

Faa Grund af for megen Usædelighed

Skal O ve nok ha’ paa — sit Sæde.

Ja, vi »det skjønne Foraar» har set

Med lutter Vandgang begynde;

Og bagefter kom saa det tynde 01

Fra H e y m a n n s nyeste Tønde.

Det tynde

, — det bli’er Aarets SorgU

I hver en Kjælderetage

Vil denne Frugt af vort Rigsdagsslid

Forvolde en vældig Ravage;

f/ C f

Hvem anede, at man var udsat for

'flfy

En saa bedrøvelig Chance,

Da B o j s e n og Højre bryggede paa

Den sidste, ny »Alliance«?

Det tynde

ta’er jo Pippet rent

Fra alle de store Velgjørere,

Som med deres Bajere virket har

Med Held som Smaafolks Forførere.

Selv F e r d i n a n d med hans ædle Trup

A f stræbende Kunst-Kamerater

Bli’er skyllet ud som en druknet Mus

A f Brygger C a r l s b e r g s Theater!

Det tynde

— pas nu bare paa! —

Vil snart gjøre H o’ederne koldere,

Saa hele vor dejlige Hovedstad

Befolkes med Maadeholdere!

Og saa skal De se. hvor A v i s e n den

Bli’er gnistrende gal og bister:

Hvordan skal den nu faa Folk skabt om'

Til »Spiritus-ualister« ?

Det tynde

følger B e r g paa Vej,

Naar Vælger-»Kampagnen« begynder,

Og naar han skal drikke Hr. H 0 r d u m s Skaal

Med B e n t h e i m s oplyste Bønder.

Men, selv om han klinker med Snaps og R om ,

Beviser dog Chrestens Kunster,

A t ogsaa den danske »Kampagne* har

Kun fæle, giftige Dunster!

I M f -

R ettelse. I T exten u n d er B illedet p aa F orsiden i

forrige N um er er v ed U agtsom hed den sidste L inie

falden ud:

— Ja, Onkel, er det m e d B oller eller u d e n B oller?

■ j q r

H e rm e d fø lg e r e t

i llu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .