198 / 435
190
D eu tsch land , D eu tsch land , über a lle s !
[Ti
D ie deutsche, herrliche Kultur,
Den grosse Weltbezwinger,
Nu snart wie Perlen auf ein Schnur
Den ganske Jord umschlinger.
Oh, Dänemark, wie bist du froh:
Den Glück dich er passieret,
At nu dein halbe Westerbro
Auf Deutsch er kultivieret!
Geht man zum Herrn A h le r s hen,
Kann Künstler-Deutsch man schwatzen
Wie unsre Bestenväter, wenn
Sie waren Affenkatzen.
Ja, echte •Obermenschen« dort
Dressiert in Freiheit schpringen; —
Ach w ai! nun kann die hübsche Sport
Dem G eo rg nur gelingen!
Im Cirkus nimmt man sich Motion
Zum Vaterlandes Ehre:
Die grosse deutsche See-Nation
Dort hauswohnt platscht im Meere.
Direktor B u sch und sein Talang
Doch braucht sich nicht zu quälen; —
Wie man auf deutschl macht Wassergang,
Kan Her m an uns erzählen.
Der K ain z mit R iis e n gross Geni
Gebrüllt hat für ein Dützen’
Personen und für beide die
Gebrüder R eis, geb. K n u d se n .
Er wird gelobt zum höchsten Preis
Ganz wie Trajan vom Plinius:
Den Kainz bezahlt der alte Reis, —
Der Junge ’zahlt M a rtin iu s .
Im Tivoli der B ö te l geht
Zum hohen C; — men wider
Sein Willen kleiner H a n s e n steht
Und singt nur Trauer-Lieder;
Nun weisst er d as, der arme Mann:
Verkauft man theure Wahren,
Auf einem Droschken-Kutscher kann
Man kommen auf zn fahren!
Ja, deutsche Sprache überall
Man hört, — ha, welches Leben! —
Bald zu Berliner-Filial
.
Kan unsre Stadt sich heben,
i Ein einz’ger, bierfideler Mann
Im Mitten — wie parodisch! —
0
Steht wie ein Eifielthurm, .. .und han
Er immerweg französisch.
M en s D ro sch k en ho lder.
Hr. Redaktør!
Ser De, det var nu
denne hersens Bø-
t el, som jo er en af
Voreses.
Ser De,
jeg kommer jo jol
lende langs ned ad
Gaden med Æsken
i Timevis som jo
aldrig har
noget
Jav, og saa synes
jeg dov at
jeg
skulle have mig en
lille Opstrammer. Og
saa gaar jeg jo durk
gjennem Tælleappe-
ratet for at høre
denne hersens Bøtel for en halvhundrede Øre paa en
Holdeplads — eller hvad jeg vilde sige Staaplads —
udenfor Snoren.
Og jeg vil bare sige saa meget, at han er jokke
taft bag af en Æske ved det, at han er ble ven op
daget. Hvad der jo er kunstigt nok, fordi at naar jeg
bliver opdaget (or at tage mig en Radekop paa Bukken
eller lade Befodringen staa uden Tilsyn uden at tage
Skaglerne fra mens jeg selv slaar til Skaglerne i en
nærliggende Beværding, saa kommer jeg sgutte i Ti-
vaalis Konsertsal men derimod i den Offentlige. Hvad
der jo altid koster et Par Kroner. Men bare ved det,
at denne hersens Bøtel er bleven opdaget af en tysk
Avokat dernede i Hamborg, saa giver Folk 50 Øre
bare for at tage uberettiget Stade udenfor Konsertsalen
og høre ham give et Vræl fra sig. Og dem, der har
Fribillet, de giver 4 Kroner, som er dobbelt Nattakst
for at faa Lov til at krybe ind i Æsken. Og det maa
sgu være ganske behaveligt for ham at have Tur paa
den Maade, navnlig da han hade en Dame med sig
som har Koleratur eller hvad det hedder, og han
bliver jokke skrevet af Politiet for det han gaar over Tak
sten. Men jeg tror dog alligeveller ikke, at han haver
drevet det saavidt som R æ k s, som nu haver naaet og
kan lave Indjurier i Aftensprøjten mod en Slagtermester
som der kan takseres til sine 25,000 foruden Løgn og
Omkostninger. Og Ræks har dog aldrig sat paa nogen
Buk eller didrigeret nogen Æske, men været Kaptain
paa Mudderprammen alle sine Dage hvorfor han nu
skal paa Ivristianshavn. Hvad der er dyrere end at
ryge Segar paa Bukken. Hvad jeg dog synes man har
mere Fornøjelse af.
Men hvad jeg ligegodt kan li hos denne hersens Æske
kusk fra Hamborg, det er det, at ban inte er bleven stor
snudet ved det, at han er kommen op paa den høje
Sise eller hvad det hedder men sønger Sange som en
hver Æskekusk kunne være bekiendt at holde paa sit
Repetorie. Først var denne hersens paa sin Tysk:
»Ich will meine Seletøj tauchen* af Mendelsoen. Og
saa var der et Par Duetter for to Stemmer af Sjumand,
De ved han Serkusdirektøren, som dog ogsaa er lige
som af B'aget. Og saa var der noget af Vagner. Som nok
betyder det samme som Vognmand paa dansk, og jeg
savnede bare en lille Arie af Postiljongen, men saa
sang han jo til Gjengjæld i Ridehuset, som dog ogsaa
er lidt i Familie med Håndteringen.
Der er nu bare en Ting, som jeg haver udspekke-
leret Jeg synes, at Direksjonen for Tivaali burde have
bedt ham gaa op med Montebelden. For naar han kunne
gaa saa højt som til det høje G, naar han staar paa