199 / 435
191
Tribynen og holler sig ved Jorden, hvad kunne det
saa ikke blive til, naar han kom 1000 Fødder i danske
Penge eller som O g ta v iu s vilde sige: 1000 Negle op
over Jorden? Saa kunne jo Puplikummerne staa nejen-
under og daane af Henrykkelse.
Men jeg siger nu ligegodt, at nu vil jeg mælde mig
ind i Æskekuskenes Ligkasses Sangforening. For jeg
vil dog se, om jeg ikke kan drive det til et lille
4-Krones C, hvad der jo nok kan betale sig. Da Taksten
til Kjøbenhavn med C ellers kun er en Kr. Saa kanske
en eller anden Didriktør opdager mig.
Men den Gang jeg kom ud af Tivaali, blev jeg nu
ligegodt skrevet af en Opdager. Fordi jeg havde ladet
Æsken holle uden Tilsyn.
Med megen Aktelse
Æskekusk Nr. 1297.
l f . %
J f
//A , ^
^
K e re Bob?
F o r a a r s g rø n t .
D e e r none so rre lie T id e r a
leve i f o r en frisen n ip ; aa fr e m -
skredden D ren g . Jeg hade hven-
.s, tet, at v i skolie ha fa a e t f r i f r a
\
Skolien den tredde fn n i, som va
K rum prendsens Føsse/sdag,f o r dig
han jo m i re g e re r i Steden f o r
Kongen, som e r fra væ re n d e med
TelladeIse, men den F rih e d be v i
1
snyi f o r , va der lie frem e r et
Behvis f o r , a t A ugtoritedterne ve Frihedden telivs, vor
d i kan komme avsted med det, aa je holer d e rfo r mæ
je re s B jø r n s o n i , at Kongemagten e r egge noen Nydte
te. men at Repoblekken e r m e jed hedder, som man osse
kan se f o r egsembel i S j i l i , vor d i nok f o r Tiden h a r
to Pressedenter aa de ka g ern e være, at der s n a rt
kom er en te dernere, saa Skollerne ka- holle F rih e d p a a
Pressedentens Føsselsda. tre Gange om A a r et, e lle r i
Benes A yros, v o r d i g ø r Røvolision aa h ja g e r Presse
denten væk, fo r d ig han v a r en fø d t Fjen n e a Frihedden
aa
ho.ltkons sin Føsselsda hvert fjæ re A a r, naan man
skrev den
29
. F e b rtiv a r. M e n a A tigtorritedterne hos
vos h a r egge et godt Ø je t il Frihedden, kunne v i osse
se p a a Gronlovsdaen, som begonie med
,
at der be blæst
K o ra lle r f r a K ergketornene, va d e r tydder p aa, at nu
ska Opskurandtismen osse holde s it Endtog h e r i L annef
m e d fu ld Mosek, lisorn hos j e r obbc i N o rre , vor G ab r i e l
F i n n e kunne egge komme p a a den rette H y lle hos
K a m m e r m e j e r , fo r d ig han skolie hellere h ag a a e t hen
og fo rlæ g ke sig hos Vo I f p a a Nøregade, saa hade der
dov va a r et en Sjangse fo r , a t O fte d ø l i e r n e hade egge
kunned i fin n e noet te l a hænge deres H a d t p aa. M en
va d e r va de a lle r værste, var, a Segarhanlerne maadte
logge Boteggen, da Kloggen va tol, saa a v i raske f r i -
sinnie D ræ nge kunne egge en Gang p aa Frihedsdaen
f a a en a f vore vegtigste Livsfornøddenhedder tekøbs,
men v i m aadte nøjes med a t sam le d i Siombper ob,
Som d i væmelie H ø jre k ra p y le re smed p a a Gaderne
onner deres skamløse Fanetov, aa de va ente redt mange,
fó r d ig d i K ra fie n g d io ie r nog syndtes
,
a de va upas
sene a ry e i et Fanetov, skønt je synes, a de hade
vaa re n m ejed passende, a d i velle baade rye aa rejse
Fanen i Vold i Siedden f o r a g a a h e r og synke Fanen
f o r a n t F re re k den Syvenes Stadtue.
D in hengivendes
Minar J a r renten.
P. S. Æ de sant, a K am m e rm e je r tængker p a a a
fo rlæ g k e s it F o rla g te Stokholm f o r d e rfra a tale p a a
N o rs k mæ Svenskerne ;
JDen Grundlovsfest, som vi nys har havt,
Sig derved særlig bemærked’,
At Helligdagsloven traadte i Kraft
Og Højtideligheden forstærked’.
Da Klokken slog 12, blev enhver Butik
Forsynet med Laas og med Skodder,
Og næsten i selv samme Øjeblik
Begyndte det syndigste Mudder.
Højtidelig Stemning blev fremkaldt
Ved Trommehvirvler i Staden,
Og falsk Harmonimusik lød overalt
Til daarlig Korsang paa Gaden.
Hvert Værtshus blev til et lunt Asyl
For mange lystige Svende,
Der under al Slags cimbriske Hyl
Holdt Dagen hellig til Ende.
Og Processioner paa samme Tid
Igjennem Byen marscherte,
Imedens den gamle politiske Strid
Saa saare yppig florerte.
Paa Fælleden som et Tidens Tegn
Stod Socialismen i Flammer
Til Trods for en skyllende, blødende Regn
Over vaade Foreningsmadamer.
Paa Wodrofflund var Stemningen høi,
Da paa deres Talertribune
Hr. C h resten B e rg , baade bred og drøj,
Kom hvidt beslipset til Syne.
Ja, det var jublende Bifald nok,
At Mesteren indkassered’,
Den Gang han »Sammensmelternes« Flok
Trods Helligdagsloven barbered\
Hr. A lfre d C h risten sen og en cand. Phil-'
ip sen med O ctavius H a n se n ,
De høsted’ saa mangt et taknemmeligt Smil,
Den Gang de tren udi Dansen.
Men højest dog alle Guderne lo,
Da H ørup til Chr es t en kurer —
De skilte, men atter forenede to
Herostratiske Dioskurer!
I Kongens Have stuvende fuldt
Man trodsede Regnen foroven,
Og Ingen led af Tørst eller Sult
Til Trods for Helligdagsloven.
Skjønt Forbud mod Handel i Loven er sat
Som peremptorisk Befaling,
Adskillige fik dog en lille Hat
For gode Ord og Betaling.
Hermed følger et ill u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .