214 / 435
:| Farvel bar j;
Han i sit
„D agblad“
sagt,
I sin Sortie dog sit Slægtskab han røber
Med en berømmelig Kandestøber,
:| Der opgav |:
Sin Part i sidste Akt.
:| A k, savnes |:
Vil Enderne, han spandt!
Hvo skal nu prate om Voldgiftsdommen
Eller om Manden med Slesvig i Lommen
:| Og virke |:
Som Skrønefabrikant?
Ud af Spillet.
ra Norge |:
Nys kom et Rædselsbud
B jø r n s tje r n e B jø r n s o n , den æred Taler
Som har saa ofte forandret Signaler,
:| Sig melder |:
A f Politikken ud! •
:| Han lægger j:
Sin »rene« Fanestang
Ned i den Venstrevælgerforening,
Hvor han saa fyndig har hævdet denMening,
:| A t derfra :
Man styred’ Verdens Gang.
:j Des værre |:
Har her han rømt sin Plads,
Og det mærkværdigt er, at den store
Lykke han som »en Politiker« gjor’e,
:| E r Skyld i, |:
A t han maa sige Pas.
:| Fordi han :|
H ar Ordet i sin Magt,
Og der varFolknok, som tilbød hamR oller
R undtom i Norden som Foredragsholder,
Skal nu han
Slet ingen Ting ha’e sagt.
:| Man sloges |:
Fast om hans Spaltefyld,
Derfor han nu til sit G a u sd a 1 vildrage
Og plante Kaal i de kommende Dage.
:| Hvad gjør man |:
Vel ej for »Fredens« Skyld?
Extra-ordinært Møde
i
M o lk øb ing Byraad .
Mødet var ind
varslet i Anledning
af det indkomne
A n
dragende fr a Veil-
kilde Bicykle-Klub
om
Ophævelse
a f
Forbudet mod at kjøre
paa Cykler igjennem
Molkjøbing Algade.
B o rg m e s te re n
fandt ikke, at der
var Spor af Grund
til at hæve dette
Forbud, fordi det
ikke var saa længe
siden, at det var givet, og fordi der ikke var Spor af
Anledning til, fordi nogle unge Mennesker, der morer
sig med at kjøre paa Bicykle, ønsker at kjøre paa
Gaden, at efterkomme deres Ønsker. Vi, der skal
tvinges til at bo her i denne lille hyggelige og frede
lige By, vi vil virkelig have Lov til at gaa paa Gaden
i Fred. Naar den Tid kommer, da Bønderne kommer
til Byen paa Cykle, kan der være Anledning til at bøje
sig, men sandelig ikke, fordi nogle Springfyre fra Veil-
kilde og Rendebyønsker det. De kan gaa paa deres
Ben, det maa vi andreogsaa, naar vi ikke tilfældigvis
er kjørende.
S k om a g e r K r u s e havde aldrig forsøgt sig paa en
Væltepeter, men det kom nu heller inte Sagen ved,
men han havde ellers for Resten sletsikke noget imod,
at det blev forbudt Folk i det hele taget at kjøre, for
saa blev der noget mere at bestille for Skomagerne og
han havde netop faaet saadan nogle dejlige Gummi-
saaler, som egnede sig brilliant for Byens Borgere, idet
man slets inte kunde høres paa Gaden, naar man kom
sent hjem om Natten. For Resten maatte han som
sin private Mening udtale, at det var der ingen Mening
i at kalde disse Væltepetere for Syler eller Bisselær,
han syntes, de kunde meget mere passende kaldes for
Luskepetere.
M a te r ia lis t S v e d s k e ls e n havde sidst, da han
var i Kjøbenhavn paa et Hjørne truffet en Mand, der
var baade døv og blind etcetera m-m. osv. forsaavidt
Kanske dog :|
E r Tiden ikke lang,
F ø r med et Omslag Igjen han møder
Som den politiske Stokfiskebløder;
:| Thi saadan |:
Hos ham er Verdens Gang!
og ham havde han forsaavidt hjulpet over Gaden og
han havde betroet ham, at var der noget, han var
bange for, saa var det disse Bicykler ectr. m-m-osv.
forsaavidt.
B o rgm e s te re n havde ifjor i Sagen om den sted-
funde Folketælling lagt Byraadet stærkt paa Sinde, at
man gjorde, hvad man kunde, for at forøge Byens
Indbyggerantal. Hæver vi nu Forbudet, risikerer vi, at
vore Børn bliver overkjørte i saa ung en Alder, at vi
ingen Efterkommere vil faa, og Byen saaledes dø ud
successive efter Haanden, ja maaske pludselig paa een
Gang.
G la rm e s te r S v e n d s e n kunde være ganske enig
med Borgmesteren. Men man kunde for den Sags Skyld
ogsaa blive overkjørt paa andre Maader. Han havde
saaledes i Fredags Aftes truffet en æret samtidig Til
stedeværende i en slemt ramponeret Tilstand . . .
B o rgm e s te re n var sikker paa, at den sidste ærede
Taler ved sine Bemærkninger forhaabentlig ikke havde
sigtet til Hr. Vinhandler Lung.
G la rm e s t e r S v e n d s e n havde ikke sigtet efter
nogetsomhelst paa den Maade, men han troede nok, at
han alligevel havde ramt der, hvor han havde truffet.
Han vilde imidlertid dog nu frafalde Ordet, da han dog
havde glemt, hvad det var, han vilde have sagt.
V in h a n d le r L u n g havde nok forstaaet Glarme-
sterens Stikpiller, men han vilde sige — hvad det var
han vilde have sagt, — at — at — Glarmesteren nødig
skulde kaste med Sten, som selv boede i et Glashus,
og hele Dagen gik rundt og kittede. Han havde rigtig
nok hørt, at det var meget farligt for Helbreden at kjøre
paa Sykkel, idet man ikke alene kunde falde af paa den og
brække Halsen, men efter flere Lægers Udsagn kunde
det fremkalde Hjærteslag og Lungeslag og Krampeslag,
han kunde derfor anbefale som et særdeles styrkende
Middel i slige Tilfælde en særlig fin Kognak, som han i
den Anledning havde tilladt sig at kalde for Slag-Kognak.
P r o k u r a to r Ju s t e s e n vilde foreslaa, da det lod
til, at Byraadets Medlemmer ikke var ganske enige om,
hvad dette Befordringsmiddel egentlig hed, at kalde det
for Ridehjul eller Rendehjul; i hvert Fald vilde han
paa det kraftigste protestere mod Hr. Kruses smagfulde
Benævnelse Luskepetere.
Han maatte atter benytte
Lejligheden til at gjøre Raadet opmærksom paa, at Po
litik aldeles ikke hører hjemme i en saa decideret kom
munal Institution som Byraadet.
K jø bm a n d S ø re n s e n vilde blot bede Hr. Proku
rator Justesen om at beholde sine Insinuationer selv.
Aperpos — kunde han nok have Lyst til at se det