215 / 435
207
gamle Landpostbud, ham med Træbenet, paa saadan et
Ridehjul som Prokuratoren kaldte det. For øvrigt vilde
han stemme for at hæve Forbudet, da han ikke syntes
om, at Molkjøbing Byraad var til Grin i alle Landets
Blade og maaske risikerede at komme i Punch.
B o rg m e s te re n brød sig aldeles slet ikke om Punch.
V in h a n d le r L u n g maatte tillade sig i al ærbødig
Beskedenhed at erindre den ærede Borgmester om, at
han dog hver Torsdag-Aften nød sin Puns i hans Kjælder.
P r o k u r a to r J u s t e s e n fandt, at Byraadet her var
kommet ind paa en Glidebane, som i dette Tilfælde
godt kunde kaldes for en Cykle-Bane og som maaske
ogsaa kunde blive en slem Rutschbane for Medlemmerne
af Byraadet. Vilde vi ikke have disse Cykler igjennem
Byen, maa vi vel enten anlægge en Tunnel under Ho
vedgaden eller en ny Cyklevej, saadan en moderne
Ringbane, uden om Byen. Han vilde foreslaa, at By
raadet meddelte Veilkilde Cykle-Klub, at det foreløbig
var tilladt at kjøre paa Gaderne om Natten.
Efter en livlig Forhandling vedtoges det med alle
Stemmer mod to (Justesen og Sørensen) ikke at hæve
Forbudet, før Bønderne ved at benytte dette Befor
dringsmiddel tvang Byraadet dertil.
ja De var vel i Skoven i Søndags, nemlig til Kvindemøde,
som jeg synes er enhver Kvindes Pligt, fordi man bør ryste
Mændenes Tyranni af sig og Madkurve kunde medbringes,
og der var en Kæmpe-Kaffe-Maskine paa Pladsen, saa
man kom jo i Skoven med det samme, og det var egentlig
Petrine, der fik mig til det, for hun skriver jo i »Hvad vi
vil«, og Mødet blev en stor Sykses og viste, at vi Kvinder
kan stille ligesaa gode Talere paa Benene som Mændene, og
navnlig var jo A . C. M e je r brillant, og hvis De ikke var
der, men gik i Tivoli i Stedet for, saa vil jeg sige Dem, at
De kommer til at melde Dem ind i Kvindevalgretsforeningen,
for jeg skal betro Dem en Hemmelighed, men det bliver
mellem os, som er, at Petrine har tænkt paa at stille sig i
femte Kreds til næste Valg, hvis vi faar Valgret til den Tid,
hvad vi jo nok faar, og hun traf en Folkethingsmand derude
ved Mødet, som hun blev saa gode Venner med, at de be
stemte, at de vilde stemme sammen og sidde i Udvalg sam
men og lave Sammensmeltning, og jeg vilde ved Gud raade
Dem til at se at finde Dem en lille Kreds søde Fru Schrø
der, for naar man er saa godt skaaren for Tungebaandet som
De, saa kan det jo ikke være saa vanskeligt og det er jo
dogen pæn og uafhængig Stilling for en enestaaende Kvinde,
og Diæterne er jo ogsaa værd at tage med, navnlig for Dem,
som er vant til Diæt for deres svage Maves Skyld, og
skulde De ikke blive valgt, kan De jo altid blive Borgerinde-
repræsentante og komme ud paa Almindeligheden og bese
Ja c o b i s Plan, som nok for Resten er en Skraaplan, efter
hvad »Berlingske« siger men i alt Fald kan De være glad ved,
at De ikke har salig Schrøder mere, som jo gik og undertrykte
Dem og nægtede Dem politiske Rettigheder og selv gik
paa Steder, hvor der synges Sjangsonetter og Dyden græder,
og saadan er jo Mandfolkene allesammen, undtagen Peter-
I sen, som jo har sine bedste Kunder mellem Damerne, ved
det at han gjør i hvide Vare, og derfor er han ogsaa Med-
I lem af Kvindevalgretsforeningen og Abonnent paa »Hvad
I vi vil«, og han var saamænd med til Kvindemødet, men
midt under Talerne saa blev vi borte for hinanden, og jeg
fandt ham ikke igjen før sent paa Aftenen, men han forsik
rede for, at han havde været i Selskab med Kvinder hele
Tiden og virket for en nøjere Sammenslutning mellem Kjøn-
nene, som jo var meget smukt af ham, men saa havde han
faaet saadan en voldsom Hovedpine af Diskussionen, som
han kunde mærke endnu Dagen efter, men det Eneste, jeg
ikke kan lide, er, at han havde været i Selskab med Frits
Grænbæk, som jeg ligefrem er bleven Uvenner med, fordi
han haaner Sagen og gaar og taler om, at han vil stifte
en Forening til Værn forsvage, enligstillede Mandfolk, som
skal gaa ud paa at lade være at forlove sig med Medlem
mer af Kvindevalgretsforeningen og virke for Mandens Selv
styre i Ægteskabet og hans Selvstændighed i økonomiske
Henseende, men nu har jeg sagt til Petrine, at nu maa
hun ikke forlove sig med ham, selv om han skulde fri, hvad
han nok for Resten ikke gjør, og saa har hun tænkt at
skrive' en Artikel i »Hvad vi vil« om Mændenes Anmas
selser og om at faa en kvindelig Dirigent i Tivolis Koncert
sal, og maaske vi efterhaanden kan komme saa vidt, at hele
Orkesteret bliver kvindeligt, saa at Strygerne bliver afløste
af Strygejomfruer og Strygekoner. Saa kan vi blæse Mænde
ne et Stykke. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Den flyver saadan noget som
En Fjerdingvej i Timen.
Men, haler stolt man Vognen ind,
Vil man med Sved paa Panden
Faa Trøst i den Bevisthed, at —
Man skulde med den anden!
En Droske er vor Storstads Pryd,
Naar den langs Gaden lunter,
B li’er end Araberen lidt trist,
Har Kusken holdt sig munter.
Og Ørene, man rækker op
Til Kjøresvendens’ Throne,
Han altid villig runder a1
Til en beskeden Krone.
Enfin! — Naar ej som Millionær
Man rentud sidder i’et,
I Sporvogn og i Droske kan
Man rolig gi’e Partiet.
Med de Befordringer, vi har,
Man sig med Tak forsoner,
Da det har vist sig, at vort Vejr
Jo blæser ad Balloner.
Men ak! Hvor findes vel paa Jord
Det Paradis, hvor ikke
En gnaven Slange nu og da
Skal grumt sin Næse stikke?
Imens vi glade kjør’ omkring,
Dens fæle Vislen lyder
I sin Duet fra B e n th e im s og
Jo h a n s smaa sorte Gryder.
De skildre Droskekuskene
Som værre end Kabylere,
Og Sporvogns-Kunduktørerne
De skabte om til Wiihlere.
De fabled’ om en Strike, — som
For Resten selv de hævede!
Om Strike selv i hængt Mands Hus
Hos W i in bl ad vildt man vævede.
Man i en trang Agurketid
Sig jo ved lidt fornøjer,
Og evigglad i Vandet gaar
Saagar med Kjøretøjer;
Det er dog allenfalds en Sport,
Der ej til Mulkt kan føre,
Men vidne om, — at visse Folk
Er »kommen op at kjøre«!
M T Hermed følger et
illustreret Annonce-Tillæg. "W8