366 / 435
E n v a r m L y r i k e r .
H r. Skamdrup kasted’ Runer over Spange,
Som Georg B randes over skulde gange;
Saa sang han om Krapylet
I Højres Krybily,
Mens Integade hyled*
A f Fryd i vilden Sky.
Fagre Ord fryded’ G eo rg s Hjerte
Og den Flok, som lod ham beværte
Ganske frit.
Han sang om Højres Drage midt i Sumpen,
Hvor St. Georg har traadt den djærvt paa Gumpen,
Samt om de mange »Trælle«,
Som her »stavnsbundne« gaa,
Men som med Skam at mælde
Paa Knæ dog aldrig laa
For G eo rg ses frie Aand at hædre,
Skjønt han tidt haaned’ deres Fædre
landeri.
Men, selv om Søndagsfesten var en go5 Da’,
Der kom en Dag med Spegesild og Soda,
Hvor Skæbnen fæl og lumpen
Udslukte Festens Blus,
Og Skamdrup blev paa Gumpen
Traadt af B o rch sen iu s.
Faktum var, at til Æ b le sid se
Skulde han heller skrevet disse
Favre Ord.
Saa maatte Skamdrup tilstaa pænt, at Stilen
Sin Varme fik fra Sammen-Smelte-Diglen,
Hvori han højst gelinde
Har lutret Harpens Streng,
Han anslog for hver Inte-
Og Rømersgadedreng.
Derfra skrev sig hans Pegasus farlige
Spring fra St. G eorg til den skinbarlige
L ucifer.
Men, Herre Gud, vi Andre ikke græder,
Fordi han Brandes gjør til Gumpetræder.
Lad være, det befandtes,
At Lignelsen var plat,
Med Fødderne hos Brandes
Den harmonered’ glat,
Derfor fandt Doktorens »Lyrik« sin
Rette Plads, hvor St. Georg tik sin
Varme Mad.
E v r o p æ i s k E n n d s j o v .
Oktober 1891.
Der var, som Napoleon den Tredje meget rigtig
bemærkede, smaa sorte Punkter paa Evropæernes Hori-
zont strax ved Maanedens Begyndelse, baade paa Grund
af den fransk-russiske Alliance og fordi den danske
Rigsdag havde begyndt en ny ordentlig Samling. Hvad
der særlig foruroligede Gemytligheden, var, at B e r g , som
ellers ikke hørte til de fraværende, denne Gang ikke
havde udbragt noget »Grundloven leve«, men var draget
ned til de frie Sveitsere for at rejse dem til en fortvivlet
Kamp mod Provisoriet. Der gik endogsaa et alm indeligt
Rygte paa Børstidendens Kontor, at Digteren Sofus
Schandorph havde bedet Fanden raspe sig paa, at han
nok i den Anledning skulde skrive en Krigssang med
Overskrift »Til Vaaben«, hvis det lykkedes Berg at
opdrive det fornødne Antal Schweitzerbittere til at mo
bilisere alle ni Muser med; men heldigvis indtraadte i
de samme Dage en pludselig og uventet Prisstigning paa
bajersk 01, og skjønt Bryggerne appellerede baade til
B a j e r s Voldgift og Nevtralitet, opnaaede de kun at fa.a
Prisen paa Sukker nedsat med diverse Øre pr. Pund.
Da det tillige viste sig, at Vintapperne med gammel
nordisk Vintapperhed hellere end at underkaste sig den
forlængst afskaffede Vandprøve vilde give det brændende
Etikettespørgsmaal en ny »Facon«, besluttede Avtori-
teterne viselig at henvise Spørgsmaalet til Undersøgelse
af den nye Retskrivningskomm ission. Desværre trak
det op til et Brud mellem Chili og Kabinettet i Washing
ton tiltrods for, at B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n allerede i
Fjor havde afgjort alle fremtidige amerikanske Konflikter
i Mindelighed, og da der tillige skete et Brud paa
Dæmningen ved den nye Frihavn, indsaa de evropæiske
Stormagter, at der maatte gribes til overordentlige For
holdsregler for at sikre »Freden« et anstændigt Kvartal
skifte. Der blev derfor foranstaltet en alm indelig evro
pæisk Koncert i Koncertpalæet, hvor den noksom bekj endte
Doktor Georg Brandes modtog en Deputation fra Slagter
boderne ved Nikolaj Taarn, og efterat den i Omegnen
af Sorø velbekjendte Æblesidserone, Dr. Sofus Schan
dorph, havde stemplet alle Antibrandessianere som
»stavnsbundne Trælle«, i Modsætning til Brandes, der
hører til et Folkefærd, som nok ikke er stavnsbundet
andre Steder end i Læderstræde, men dog lader som
hjemme alle Vegne, afbrændtes et større Glædesblus
af bare Jødebeg,
Imidlertid viste det sig, at de forskjellige Retter
ogsaa havde deres Gang andre Steder i Evropa. Saa-
ledes skete det, at »Aftenbladet«s Redaktør for Højesteret
maatte give en Forestilling til fordoblet Pris for at have
glemt et lille »t« i Ordet »smitter«, hvorved det viste
sig, at det kan have sine Betænkeligheder at servere
Aftenbladets Publikum dets sædvanlige Vrøvl uden »T«;
men, da samtidig hermed den foruroligende Efterretning,
at J o h a n K n u d s e n havde kjøbt afdøde Herman Bangs
Bo, viste sig at bero paa en Navneforvexling, havde
den omtalte Prisstigning dog ingen videre Indflydelse
paa Verdensmarkedet, og, da der omsider indløb den
beroligende Efterretning fra Dublin, at Irlænderne havde
mørbanket deres egen Dillon, som havde ladet sig følge
hjem af Balfours Gendarmer, og de af Je. K. L a u r id s e n
anpriste »irske Tilstande« saaledes atter var bievne
normale, bedredes de evropæiske Forhold hurtig saa
meget, at endogsaa K o n g e n s F o g e d kunde tænke paa
for en Gangs Skyld at tage sig en normal Arbejdsdag.