47 / 230
alvidende, den altbesejrende, den buldrende Charmeur, den
Drachmannske Hjærteknuser, altid med en usvigelig sikker
flair
for den rette Metode. Naar han paa Mødeaftenerne afleverede
sine berømte Enstavelses-Indlæg i Form af tordnende „Hør“ ,
behøvedes ingen nærmere Motivering. Det var Folkets Røst, der
havde talt.
Dog ypperst var han som Festarrangør. Man tillagde ham
ironisk-spøgefuldt Ytringen: „Hvor spiser jeg bedst til Middag
for 25 Øre?“ og hermed er modsætningsvis antydet de bugnende
Festborde og svingende Pokaler, Rist i Aarenes Føb fremtryllede
som Foreningens selvskrevne
maitre de plaisir.
Han tilhørte Fal-
staffs muntre Kompagni, og med sin smukke, grandiose Skikkelse
og store, bølgende Skæg, hele sinjoviale, lidt støjende Fremtræden
kunde han da ogsaa levende minde om en af Renaissancens blod
rige Typer.
Allerede samme Aar, som de langvarige Forhandlinger om en
Tarifforening endelig fuldbyrdedes, fandt der en vis Opblom
string Sted i Forsikringsforeningens Virksomhed. Det viser sig
nemlig, at der i 1896 afholdtes hele 6 Møder, heri ganske vist
medregnet Festmiddagen for Heckscher og den aarlige Stiftelses
fest, og Emnerne for Foredragene var valgt med megen Sans for
Tidens aktuelle Spørgsmaal. Saaledes talte Bramsen om dansk
og udenlandsk Ulykkes-Statistik, Postmester V. Kiørboe om
Folkeforsikring og H. Fritsche om Generaldirektoratet for Skatte
væsenets nye Fortolkning af Stempellovens § 56.
Om dette sidste Spørgsmaal, der den Gang satte Sindene i
stærk Bevægelse, skal her indskydes nogle faa Linjer. I Henhold
til § 56 i Stempelloven af 1861 havde Flertallet af Brandforsik
ringsselskaber i en Aarrække berigtiget Stempelafgiften under ét
med 4 Kr. aarlig for hvert 200.000 Kr., som det samlede Beløb
af de i Selskabet forsikrede Værdier, hvoraf der var beregnet
45