48 / 230
Afgift eller Præmie, i Aarets Løb havde udgjort. Men medens
Stempelafgiften hidtil var blevet beregnet paa Grundlag af det
i Aarets Løb
tegnede ogfornyede
Forsikringsbeløb, fortolkede Gene
raldirektoratet nu pludselig § 56 saaledes, at Afgiften skulde be
regnes af det samlede Beløb af de Værdier, der havde været
forsikrede
i det paagældende Aar, altsaa ikke alene af de i Aarets
Løb tegnede og fornyede Forsikringer, men ogsaa af hele den fra
det foregaaende Aar overførte, allerede stempelberigtigede, lø
bende Forsikringssum. Fordringen gik med andre Ord ud paa,
at Selskaberne skulde betale dobbelt Stempelafgift for hele
Forretningen hvert Aar, hvad der for adskillige Selskaber vilde
være ensbetydende med en Merudgift af flere Tusinde Kroner
aarligt.
I sit Foredrag i Forsikringsforeningen hævdede Fritsche, at
Generaldirektoratets nye Fortolkning hvilede paa et saa spinkelt
Grundlag som et Komma, nemlig det Komma, der i § 56 var
anbragt
før
„i Aarets Løb“ . I Virkeligheden skulde Kommaet
imidlertid staa
efter
de tre anførte Ord, hvilket ogsaa kunde doku
menteres gennem en officiel Skrivelse af 1867 fra Københavns
Magistrat. Linder Diskussionen paaviste dernæst Bramsen, at
kun naar Kommaet blev anbragt paa sidstnævnte Sted, fik
Ordene „hvoraf der er beregnet Afgift eller Præmie“ nogen
Mening, eftersom der jo altid var beregnet Præmie af forsikrede
Værdier.
Fra Generaldirektoratets Side holdt man naturligvis paa Lovens
Komma. Det lykkedes imidlertid Selskaberne at erholde Til
ladelse til at berigtige Stempelafgiften paa den Maade, at der
ved Udgangen af hvert Regnskabsaar indbetaltes et Beløb sva
rende til Værdien af samtlige de Stempelmærker, der i Aarets
Løb skulde have været forbrugte, dersom Stempelafgiften var
bleven berigtiget ved Stempling af de enkelte Policer i Overens
46