OPPOSITIONEN RYKKER FREM
D
et kunde være nærliggende at sammenligne den nu fremryk
kende Oppositions Fører, N. H. Bache, med Skjaldenes Adam.
Thi ogsaa Bache kunde slaa i Bordet, og morsomt nok er han en
Ætling af hin „bolde Lars Bagge“ , om hvem netop Adam Oehlen-
schlåger skrev et begejstret Digt. Men medens en Sammenligning
mellem Bache og den
unge
Oehlenschlåger maaske kunde lade sig
gennemføre, er det umuligt at forestille sig Bache som den vel
tilfredse, lidt rundbuede
Konjerensraad
foran Det kgl. Teater.
Lad os da forlade Konferensraaden og kigge indenfor i selve
Teatret. Alene Synet af det smukke, gamle Fortæppe stemmer
her Sindet til Forventning. I Billedets Forgrund drager en Skare
Englebørn eller Lysalfer det tunge Forhæng til Side, og bagude
hæver sig Akropolis5stolte Tinder i lysende Sol — Symbolet paa
et renere og stærkere aandeligt Liv i Modsætning til den mere
materielle Tilværelse ved Klippens Fod. Akropolis betyder ordret
„den øvre By“ .
Akropolis-Tæppet er malet af Otto Bache, og en af Modellerne
til de elleve prægtige Lysalfer var hans Søn, —nuværende Højeste
retssagfører N. H. Bache. Tilfældet er ikke uden Symbolik. Den
unge Bache kom ikke selv til at beskæftige sig med Kunst, men
paa andre Omraader har han senere Gang paa Gang
draget For
5
°