udarbejdet „Samling af Domme, vedrørende Assurancevæsenet
for Aarene 1886—95“ , ligesom ogsaa Havneplanerne udkom i
revideret Stand.
Nogen større Tilgang af Medlemmer havde Foreningen ikke
kunnet glæde sig over i den her omhandlede Periode. Medens
Antallet af ordinære Medlemmer i Januar 1889 udgjorde 65, var
det i Januar 1899 vokset til 88, men til Gengæld var Antallet af
Ekstramedlemmer gaaet ned fra 32 til 24 (enkelte var formentlig
avanceret op i Patriciergruppen). Da Antallet af overordentlige
Medlemmer uforandret var 3, vil det ses, at Medlemstallet i dette
Decennium ialt kun var steget fra 100 til 115.
Men netop i Aarene omkring Aarhundredskiftet var en ny Tid
ved at bryde frem. Det viste sig paa Forsikringsvæsenets Omraade
ved Fremkomsten af en Række nye Selskaber indenfor de for
skellige Brancher — Liv, Brand, Ulykke m. v. I Aarene 1896—
1905 stiftedes saaledes 17 nye Forsikringsselskaber med en Kapital
paa over 42 Mill. Kr. Og samtidig begyndte Organisations
trangen at gøre sig stærkere gældende. Vi har set, at Dansk
Tarifforening blev stiftet i 1896. Søassurandørerne samledes til
regelmæssige Møder, de saakaldte Kvartalsmøder. De danske
Livsforsikringsselskabers Forening stiftedes i 1898, Foreningen af
danske Aktuarer i 1901, Dansk Ulykkesforsikrings Forening i
1902. Overalt var der Liv og Grøde, et nyt Kuld af Forsikrings
folk var ved at vokse op, og for Hedsporerne iblandt dem kunde
det tage sig ud, som om Foreningen nu blot var en eksklusiv
Klub af ældre Herrer, der under Bægerklang fornøjede sig med
at bortauktionere Havneplaner. Paa samme Maade havde man
ogsaa et Hundrede Aar tidligere pokuleret og diskuteret i
Drejers
Klub
, medens Livet selv stormede forbi udenfor. Det var jo den
Gang ikke mindst Litteraturens Forfald, der blev drøftet, og man
husker hin berømte Episode, da den unge Adam Oehlenschlåger
48