stemmelse med Lovens § 55. Hermed var den saa ominøse For
tolkning af § 56 gjort praktisk betydningsløs, og saaledes endte
Striden om det flyttede Komma.
Ogsaa i 1897 lykkedes det at komme op paa 6 Møder, bl. a.
holdt TarifForeningens Sekretær, Overretssagfører N. H. Bache,
Foredrag om, i hvilket Omfang Assuranceagenterne kan for
pligte Selskaberne overfor de Forsikrede. I Antallet af Møder er
dog medregnet en Festmiddag i Anledning af TarifForeningens
Aarsmøde. Selvom man nok saa meget havde fralagt sig enhver
Forbindelse med Tarifforeningen, følte man dog aabenbart en vis
Stolthed over at se den lille trives. Desværre tillod Midlerne ikke,
at der af Foreningen blev ydet nogetsomhelst Tilskud til Festen,
men Bestyrelsen henstillede frejdigt til de forskellige Selskaber,
særlig Nye Danske og Danmark, at betale for de indbudte og
at yde Tilskud til Champagne o.
1
.! Og det maa formodes, at
Henstillingen blev efterkommet.
I det sidste Aar af Bramsens Formandsperiode, 1898, gik
Antallet af Møder ned til 4. Ialt havde der i hele Tiaaret kun
været afholdt 32 Foredrag, heraf de 8 af Formanden selv, og det
er egentlig ikke stemmende med den højere Retfærdighed, at Lud
vig Bramsens Navn netop skal knyttes til denne lidt stillestaaende
Periode i Foreningens Historie. Men Forklaringen paa Stagna
tionen er jo meddelt foran, og i det store Hele var Foreningens
Stilling som Assurandørernes Fællesorganisation yderligere blevet
befæstet i disse Aar. Stridigheder Assurandørerne imellem ind
ankedes for Bestyrelsen — et af N. H. Bache fremsat Forslag om
Oprettelse af en fast Forsikrings-Voldgiftsret førte dog ikke til
noget Resultat —; der skete Henvendelser om Responsa, og i et
enkelt Tilfælde paatog Foreningen sig at føre en Retssag angaa-
ende et principielt Spørgsmaal. Heller ikke Udgivervirksomheden
blev helt forsømt, idet Foreningen i 1896 udgav en af N. H. Bache
47