slagets Enkeltheder, forsaavidt de vedrørte Forsikringsvæsenet, og
fremhævede, at der paa dette Omraade ikke var Tale om altfor
følelige Skærpelser. Under Diskussionen blev det dog hævdet, at
dette ikke helt gjaldt for Livsforsikringen, hvor der var foreslaaet
en Forhøjelse af Stempelgebyret paa 50 pCt., og særlig blev der
gjort opmærksom paa det ubillige i, at Statsanstaltens Policer
vedblivende var stempelfri. Mødet kunde efter Omstændighederne
nærmest kun være af orienterende Art for Medlemmerne, men
det affødte dog det positive Resultat, at Statsanstalten atter fik
et Stykke af sin Dragehale i Klemme, idet dens Stempelbegun
stigelse bortfaldt i den endelige Lov.
Ogsaa Skattelovene kom til Revision i 1911, og der foresloges
bl. a. en Skærpelse af Skattebestemmelserne for Forsikringsvirk
somhed, nemlig for Statsskattens Vedkommende en Forhøjelse
paa 50 pCt. og for den kommunale Skats Vedkommende Ind
førelse af en Tillægsbeskatning for Beløb, der henlægges til Re
servefond. Forsikringsforeningen tog straks Sagen op til Diskussion
paa et Møde i December 1911, hvor Ludvig Bramsen for en stor
og repræsentativ Forsamling, bestaaende saavel af Foreningens
Medlemmer som af indbudte Rigsdagsmænd, gennemgik For
slagene og paaviste adskillige Urimeligheder. Han sluttede
med at udtale, at det desværre
ikke
var dansk Skattepraksis at
plukke Gaasen saaledes, at den skreg saa lidt som muligt. Prin
cippet var tværtimod saa meget Skat som muligt og helst paa
den mest plagsomme Maade. Efter en livlig Diskussion blev
det overladt Bestyrelsen at rette en motiveret Henstilling til
Regering og Rigsdag om at foretage Plukningen lidt mere næn
somt, idet man paa Forhaand opgav at protestere mod selve
de foreslaaede Forhøjelser. I en Skrivelse af 21. Februar 1912
androg Bestyrelsen da paa Forsikringsforeningens Vegne Lovgiv
ningsmagten om:
84