87 / 230
1) at der tilvejebringes Ligelighed i Beskatningen af de forskel
lige Selskaber,
2) at de Indberetninger og Angivelser, som nu fordres fra Sel
skaberne til Beregning af de skyldige Skattebeløb, maa blive ind
skrænkede til en enkelt, der lægges til Grund i alle Forhold,
3) at der tages under nøje Overvejelse, om Beløb, som anven
des til Erhvervelse af Livsforsikring, ikke indenfor en vis Grænse
kan fritages for Beskatning.
Nogen synderlig Betydning fik denne Henvendelse dog ikke.
Forslaget om Kommuneskatten, paa hvilket de to første Punkter
jo navnlig tog Sigte — for Punkt 2’s Vedkommende specielt de
yderst besværlige Specifikationer ved den interkommunale Be
skatning —blev ikke ophøjet til Lov. Og Punkt 3 fik en lige saa
krank Skæbne; men Forsikringsforeningen havde dog her nedlagt
et Frø, der ti Aar senere skulde vokse op og sætte Frugt, idet det
ved Lov af 1922 tillodes at fradrage Udgifter til Livsforsikring
m. v. indtil et samlet Beløb af 400 Kr. — en Bestemmelse, der dog
i nogen Grad kan læske og husvale forpinte Skatteborgere.
Af 1912Js ualmindelig rige Lovhøst maa endvidere nævnes Lov
om Bogføring. Da Handelsministeriet i Henhold til denne Lov
vilde udstrække Bogføringspligten til ogsaa at omfatte Agenter for
Assuranceselskaber, naar de modtog Præmier fra de Forsikrede,
maatte Forsikringsforeningen paany tage Affære. Det lykkedes
efter mundtlige og skriftlige Forhandlinger at faa Ministeriet til
at frafalde Kravet om, at de nævnte Agenter var underkastet
Bogføringspligt.
Det skal endnu anføres, at Forsikringsforeningen, da Livsfor
sikringsloven i 1912 kom til Revision, lod afholde et Par Møder,
hvor Aktuar Jens Pedersen som Indleder gjorde sig til Talsmand
for en Række Reformkrav, og hvor Bølgerne iøvrigt gik højt.
85