84 / 230
et fælles dansk Chomageforsikringsselskab, hvad der fandt Til
slutning hos Forsamlingen. Det kan i denne Forbindelse under
streges, at Bache i alle disse Kampens Aar ikke nøjedes med at
være Ministerstormer, men at han i høj Grad tog Del i For
eningens almindelige Møder, dels som Foredragsholder og dels
som Deltager i de faglige Diskussioner.
Først paa Aarsmødet 1910 fremlagde Bestyrelsen Resultatet af
sine Overvejelser. Og se, som smaa Aspargestoppe, der længe
trofast har groet i Mørket, stak „Sektionerne“ endelig Hovederne
op af Mulden. Bestyrelsen foreslog, at der, naar mindst 6 ordi
nære Medlemmer fremsatte Begæring derom, kunde oprettes sær
lige Sektioner for enkelte Forsikringsbrancher med Formaal, der
ikke faldt sammen med Foreningens almindelige Formaal, i Sær
deleshed saadanne, der umiddelbart berørte den praktiske For
sikringsvirksomhed. Enhver Sektion kunde selv vælge eget For
eningsnavn, dog i saa Fald med Tilføjelsen „i Tilslutning til For
sikringsforeningen“ .
Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og Bestyrelsen opfordredes
til paa et senere Møde at komplettere Planen ved Fremsættelsen
af Forslag til Ændring af Foreningens Love. Af Bestyrelsesproto
kollen ses det, at Chr. Magnussen allerede før Aarsmødet havde
foreslaaet sine Kolleger at fremsætte Lovændringsforslag samtidig
med Sektionsplanen, men Ludvig Bramsen yndede aabenbart
ikke saadant Hastværk, og Aarsmødet fik derfor som nævnt kun
selve Sektionsplanen forelagt. Det er muligt, at det var denne
Nølerpolitik, der blev skæbnesvanger for Sektionerne i denne
Omgang. I al Fald gik det dem, som det gaar Aspargestoppene.
De fik ikke Lov til at udfolde sig, og først tre Aar senere lykkedes
det dem paany at bane sig Vej op i Lyset. Det omtalte Lov
ændringsforslag udeblev nemlig ganske. Om Aarsagen hertil mel
der Bestyrelsesprotokollen intet, i det hele taget er Protokollen i
82