for, skrev Bache. Foreningen nærmede sig i Øjeblikket betænke
ligt det absolute Nulpunkt, og han paastod, at den selv blandt
sine mest trofaste Tilhængere gik under Navnet „De dødes Have“ ,
hvorfor Jubilæet højt regnet kun egnede sig til at drikke Gravøl
over.
Alligevel forløb Jubilæumsdagen med al mulig Festivitas. Den
fejredes ved en stor Middag paa Skydebanen, hvori henved 100
Medlemmer deltog. Blandt Gæsterne bør nævnes Direktør Sven
Palme, der paa den svenske Forsikringsforenings Vegne frembar
Ønsket om et fortsat Samarbejde. Dr. Gram hilste paa de for
skellige Brancheforeningers Vegne Forsikringsforeningen som
Moderforeningen, og Gehejmeetatsraaden mindedes Foreningens
første Aar og dens Betydning for Assurandørstanden som saadan.
Mest bemærkelsesværdigt var det dog, at han med Hensyn til
Fremtiden berørte Muligheden af at indføre Branche-Sektioner,
og hvis Foreningens faste Opponent trods sin Protest har deltaget
i Festen, kunde han have taget dette som det første Tegn paa
spirende Liv i den døde Have.
Thi det begyndte virkelig at gro. At Bache paa det kort efter
Jubilæet afholdte Aarsmøde 1909 i sin Utaalmodighed paany
førte et skarpt Angreb mod Bestyrelsen, men uden at vinde Til
slutning, kunde ikke tilsløre den Kendsgerning, at der fra for
skellig Side rettedes Henstilling til den paa Aarsmødet genvalgte
Bestyrelse om Gennemførelse af visse Reformer, og at Ludvig
Bramsen derefter gav positivt Tilsagn om at fremlægge Forslag
til en Omorganisation af Foreningen.
Men det groede langsomt. Hele 1909 gik hen, uden at der skete
noget. Det gælder dog ikke Foreningens Foredragsaftener, der —
omend faatallige — udmærkede sig ved, at nye Problemer blev
sat under Debat. Saaledes fremdrog J . Werner Spørgsmaalet om
en Tuberkuloseforsikring, og Bache slog til Lyd for Oprettelse af
81