denne Periode temmelig mangelfuld; der refereres saaledes kun
et Bestyrelsesmøde i 1910 og overhovedet intet i 1911 og første
Halvdel af 1912.
Men der var jo ganske vist ogsaa andre Spørgsmaal, der i disse
Aar kunde have stærkere Interesse for Foreningens Medlemmer
end netop Oprettelsen af Sektioner og Ændringer af Lovene. Det
synes saaledes, som om der i 1910 indenfor Brandforsikringssel
skaberne har været en Del Stemning for en Forsikringslovgivning
vedrørende Skadesforsikring, navnlig for at kunne hindre Til
gangen af ubetydelige og usolide udenlandske Selskaber og der
ved samtidig opnaa fredeligere Tilstande indenfor Tarifforenin
gen. Spørgsmaalet om en almindelig Forsikringslovgivning havde
som tidligere nævnt været til Behandling i Forsikringsforeningen
allerede i 1888, hvor det med C. A. Iversen som Indleder gen
nemdrøftedes i hele to Møder. Det blev nu 22 Aar efter atter sat
paa Dagsordenen, med Ludvig Bramsen som Indleder, og gav
ogsaa denne Gang Anledning til en ivrig Diskussion. Nogen
Resolution blev dog ikke vedtaget, og en af Grundene hertil var,
at en Aktielov formentlig var under Opsejling, hvorfor det maatte
synes rimeligt først at afvente denne. Aktielovkommissionen afgav
da ogsaa Betænkning kort Tid efter, men der skulde imidlertid
hengaa nogle Aar, før Lovforslaget naaede frem til en Realitets
behandling i Rigsdagen og Sagen dermed fik aktuel Interesse for
Forsikringsverdenen.
I Modsætning hertil var der megen øjeblikkelig Realitet i
Spørgsmaalet om en Revision af den snart 50 Aar gamle Stempel
lov. Et Forslag til en ny Stempellov var blevet lagt paa Rigs
dagens Bord i Samlingen 1910/11, og da Rigets Finanser paa det
Tidspunkt ikke var særlig glimrende, indeholdt Forslaget adskil
lige Forhøjelser af de gamle Takster. I et Foredrag i Forsikrings
foreningen i Marts 1911 gjorde Ludvig Bramsen Rede for For
n *
83