ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Ovenstående forhold kommer bl.a. til udtryk med modsat fortegn i de bydele, der kan

mønstre centrale politikere med parlamentarisk erfaring - f.eks. fra Borgerrepræsen

tationen.

For det andet kan der argumenteres for, at den administrative servicering af de politi

ske beslutningsprocesser har en nær sammenhæng med den politiske turbulens -

ikke mindst i forsøgets etableringsfase.

Specielt i bydelsrådenes første arbejdsperiode kan det sandsynliggøres, at den politi

ske turbulens har været størst i de bydele, hvor dagsordens- og sagsforberedelsen op

til bydelsmøderne - alt andet lige - har været mindst grundig og beslutningsorienteret.

Disse punkter kan også sammenfattes i den pointe, at erfaringer med politikerbetje

ning og kommunal know how er væsentlige faktorer i sikringen af et politisk velfunge

rende og udviklende miljø. Konflikterne på Indre Østerbro kunne måske have været

nedtonet, hvis der allerede kort efter konstitueringen var blevet fastlagt spilleregler og

indført effektive rutiner omkring de politiske møder.

Bydelenes forvaltningsmæssige rammer -organisation og serviceydelser

Alle fire bydele har valgt at opbygge deres administrative forvaltning ud fra et hel

hedssyn. I stedet for at tage udgangspunkt i en funktionsspecialisering, som var og til

dels fortsat er det bærende organisatoriske princip i Københavns kommune, har by

delene forsøgt at tage afsæt i den enkelte brugers behov for derudfra at forme admi

nistrative enheder, som er indrettet på at servicere den enkelte bruger “hele vejen

rundt”.

I forlængelse heraf kan det konstateres, at så at sige alle bydelene har etableret ad

ministrationsstrukturer, der samtænker serviceområder, der i Københavns kommunes

magistratsstyre var opdelt på flere forvaltninger. Det drejer sig f.eks. om plejehjem og

hjemmepleje inden for på ældreområdet, og det drejer sig om skoler og pasningstilbud

inden for børn- og ungeområdet.

Selvom de strukturelle løsninger i bydelene således i vid udstrækning ”gør op” med

uhensigtsmæssighederne i det gamle magistratsstyre, er den ’’helhedsorienterede

forvaltning” ikke en bydelsopfindelse, og i det hele taget er det i sammenligning med

landets øvrige kommuner ikke nyskabelser, der karakteriserer de fire bydeles struk

turudspil. Bydelene har da også givet udtryk for, at den meget korte implementerings

periode har været udslagsgivende for valget af det forholdsvis sikre og kendte.

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune