Den meget forskellige demografiske og socio-økonomiske struktur i bydelene giver
således budgetmæssige vanskeligheder, når der centralt udmeldes generelle beskæ
ringer. Ældreområdet er eksempelvis af meget ulig tyngde bydelene imellem. Ud
giftsomfang og besparelsesmuligheder regnet i kroner kan ikke sidestilles, som det
sker i en generel procentnedskærings-model, fremføres det.
Rammebelægningen og modregningskravet kan komme til at slå meget hårdt, fordi
enkeltsager kan have en betydelig tyngde, og dette mærkes ifølge sagens natur sær
lig tungt, jo mindre budgettet er.
Styringspotentialet er også mere beskedent i bydelene end på rådhuset i kraft af op
gavefordelingen. Hertil kommer virkningerne af bydelenes manglende muligheder for
yderligere finansielle tilførsler, som kunne udvide budgetterne. Risikoen for en særlig
stor "stop-go"-politik i bydelene er derfor tilstede - ikke mindst ved sene udmeldinger
af modkrav.
På rådhuset har nogle af de tungeste forvaltninger rent opgave- og ledelsesmæssigt
på starttidspunktet for forsøgene befundet sig i en proces hen imod ændringer på det
decentrale niveau. Bydelenes opfattelser med hensyn til det decentrale niveaus im
plementering af opgaveløsninger passer ikke i alle tilfælde hertil. Det betyder med an
dre ord, at der kan spores en konflikt imellem den model/modeller, som bydelene øn
sker af følge eller opbygge og den, som Rådhuset gerne ser fuldbragt.
På den ene side arbejder rådhusets forvaltninger i bestemte retninger og på den an
den side forsøger bydelene at finde en identitet ved en anderledes markering på de
samme områder. Klart nok vanskeliggøres dialogen.
Som en overskrift på en del iagttagelser kan endvidere nævnes udviklingen i retning
af en øget specialisering i rådhusets regi og et løft i nærhedshensyn i bydelene, som
et resultat af den foreløbige udvikling. Dette har betydning, fordi der udover det reelle
indhold af fænomenet samtidig dermed synes at ske i en klarificering af succesmål
mellem rådhuset og bydelene. Man er ved at indrette sig på denne rollefordeling.
Mens det ifølge sagens natur i første omgang handlede om at få et samspil etableret,
som kunne sætte bydelene på sporet fra startdatoen har samspillet siden hen udviklet
en form for rolledeling. Dette gælder dog ikke alle forvaltninger/sektorer, men i høj
grad de udgiftsmæssigt tunge og dermed samtidig dem med den mest vidtstrakte
borgerberøring.
10
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune