1forhold til bydelenes politiske dagsorden synes det endelig gennemgående for de fire
bydele, at de har forsøgt at følge op på de temaer, der dominerede valgkampen. Det
åbenlyse eksempel er her by- og trafikplanlægningen, som formelt set ikke er udlagt
fra Københavns kommune, men som alle bydele har engageret sig i. Enten gennem
offentlig debat og høringer med henblik på at påvirke Københavns kommune eller ved
igangsætning af lokale byudviklingsprojekter.
Bydelenes erfaringer med borgerinddragelse og -dialog
Det er evaluators overordnede vurdering, at der i bydelene er etableret og igangsat en
række spændende initiativer omkring involveringen og mobiliseringen af borgerne.
Disse tiltag afspejler i vid udstrækning de ambitioner, som politikerne har i forhold til at
bruge bydelsrådene som løftestang for et styrket lokaldemokrati. De illustrerer endvi
dere, at der inden for rammerne af en relativt traditionel politisk og administrativ
struktur, har kunnet iværksættes nye muligheder til fremme af kontakten og dialogen
med borgere og brugere.
På grundlag af disse initiativer er det evaluators konklusion, at forudsætningerne og
mulighederne for en tæt dialog mellem borgere og politikere er til stede. Den ’’demo
kratiske infrastruktur” er med andre ord på plads.
Med dette udgangspunkt har det været forventningen blandt mange af bydelspoliti
kerne, at bydelsforsøget ville bidrage til en generel opblomstring af den lokalpolitiske
aktivitet, stigende interesse for lokale forhold og en bred interesse i bydelsrådenes
arbejde. Disse forventninger synes endnu ikke at være blevet indfriet, og de intervie
wede politikere - både på tværs af bydele og partitilhørsforhold - giver udtryk for, at
den brede deltagelse i bydelsrådsmøderne og borgermøderne kun sjældent har været
tilfældet, ligesom det har været vanskeligt at engagere borgerne i mere brede og ge
nerelle diskussioner om bydelenes udvikling.
Ses der på i hvilken udstrækning borgerne - indtil videre - rent faktisk har benyttet
den beskrevne ’’demokratiske infrastruktur” tegner der sig et sammensat billede. Hel
hedsindtrykket er dog, at borgerne kun i begrænset omfang synes at have udnyttet de
nye
institutionaliserede mulighedertor
en direkte dialog med politikerne.
Den relativt lave borgerdeltagelse kan dog ikke umiddelbart tages som udtryk for
manglende støtte til ideen om bydelsråd, ligesom ovenstående ikke i sig selv siger
noget om aktivitetsniveauet i nærmiljøet og bydelsidentifikationen. Undersøgelser har
således påvist, at mere end halvdelen af indbyggerne i Københavns kommune mener,
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune
7