127 / 135
på et område, men også politiske holdninger i forhold til rådhuset afstemmes i øget
omfang.
En form for skæbnefællesskab har således skabt flere samarbejdende fora bydelene
imellem.
Det kan i forlængelse heraf konstateres, at der i forvaltningerne på rådhuset fortsat er
tydelige forskelle i holdningerne til og den praktiske gennemførelse af samarbejdet
med bydelene. Ligesom i etableringsfasen er hjælpsomheden forskellig fra magistrat
til magistrat. Nu er der uddelegeret og decentraliseret, så må de se, om de kan klare
det, er det ene yderpunkt af holdning. På den anden side møder man den opfattelse,
at der skal hjælpes mest muligt og maksimal kontakt opretholdes.
Der synes at kunne spores en tendens i retning af, at man efter indkøringen, og den
første budgetfase er blevet sig mere bevidste i rådhusets afdelinger på den attitude,
der skal anlægges i forholdet til bydelene.
9.5. Opsamling og perspektivering
De resultater og indtryk, som er formidlet på nuværende tidspunkt, kan som tidligere
nævnt ikke tages som udtryk for midtvejsresultater på anden måde, end at de er
nedfældet midt i forsøgsperioden.
Det er således ganske tydeligt og tillige forventeligt, at netop samspillet korrigeres lø
bende i takt med de erfaringer omkring den praktiske tilrettelæggelse, som det daglige
arbejde i både bydelene og på Rådhuset giver anledning til. Der er tale om en igang
værende proces, som også giver anledning til ændringer nu, hvor beslutningen om
bydelsforsøg er historie.
\
Hertil skal lægges de ændringer i rammebetingelserne, som en ny styrelseslov for
Københavns kommune netop har givet anledning til og hvis effekter i forhold til byde
lene næppe er fuldt udmøntede endnu.
Det kan endelig tænkes, at den "politiske ramme", som blev resultatet af det seneste
kommunalvalg i København, vil influere på betingelserne for bydelsforsøgets reste
rende levetid som forsøg.
Endvidere skal bemærkes, at diskussionen om den fremtidige politiske og administra
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune
121