ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

123 / 135

Det har ikke bidraget til større forståelse, at der kan ændres på modellen med så stor
omfordeling til følge, som set i det aktuelle budgetoplæg. Hertil kommer en mere poli­
tisk baseret undren over omfordelingens retning, som ikke harmonerer med den gene­
relle opfattelse af fordelingen af behov efter blandt andre socio-økonomiske kriterier.
Der synes også at kunne spores et behov for klarificering omkring forsøg og i det hele
taget midler til udvikling. Disse findes på rådhuset, men bydelene har også ønsker om
at få midler til egne konsulenter og flere frie midler til egen udvikling. I visse af forvalt­
ningerne på rådhuset udtrykkes der administrativt forståelse for noget sådant.
Den ømfindtlige grænse mellem delegerede og andre opgaver presses yderligere, når
der sker modregning af merforbrug i, hvad der betegnes som bydelenes frie midler.
Ændret adgang til overførsel eller udvidet adgang for bydelene til at skaffe egne ind­
tægter anføres som reparationsmuligheder.
I det hele taget har implementeringen af den økonomiske forvaltning gradvist afdæk­
ket flere og flere ømme punkter i forholdet mellem bydelene og rådhuset.
Den meget forskellige demografiske og socio-økonomiske struktur i bydelene giver
således budgetmæssige vanskeligheder, når der centralt udmeldes generelle beskæ­
ringer. Ældreområdet er eksempelvis af meget ulig tyngde bydelene imellem. Ud­
giftsomfang og besparelsesmuligheder regnet i kroner kan ikke sidestilles, som det
sker i en generel procentnedskærings-model, fremføres det.
Rammebelægningen og modregningskravet kan komme til at slå meget hårdt, fordi
enkeltsager kan have en betydelig tyngde, og dette mærkes ifølge sagens natur sær­
lig tungt, jo mindre budgettet er.
Styringspotentialet er også mere beskedent i bydelene end på rådhuset i kraft af op­
gavefordelingen. Hertil kommer virkningerne af bydelenes manglende muligheder for
yderligere finansielle tilførsler, som kunne udvide budgetterne. Risikoen for en særlig
stor "stop-go,,-politik i bydelene er derfor tilstede - ikke mindst ved sene udmeldinger
af modkrav.
I denne sammenhæng peges på en traditionel svag budgetdisciplin i Københavns
kommune i den forstand, at rammeoverholdelse opfattes som det centrale mål, hvori­
mod ændringer i metoder og indhold til at opnå denne situation i mindre grad har givet
anledning til politiske problemer. Bydelene kan med deres finansielle struktur ikke
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune 117