fortsætte på en sådan linie. De budgetmæssige vilkår trænger til en klarificering og
der er et særligt behov for stabilitet i tilskudsmodellen og dens fordeling, når bydelene
ikke har egne midler, der kan bruges som ’’buffer” .
9.4. Udvikling af samspillet
Den manglende politiske klargøring af det tilladelige rum for forskelligheder inden for
kommunens område med hensyn til opgaveløsninger og ikke mindst det organisatori
ske grundlag herfor, er blevet spidset til i takt med, at bydelene har fået luft til politik
ovenpå overståelsen af indkøringsproblemerne og i takt med rådhusets accept af tin
genes tilstand hvad angår forsøgets udvikling.
Spørgsmålet om, hvor bredt det acceptable råderum skal være for varierende servi
ceniveau i omfang og kvalitet samt med hensyn til prioritering inden for samme kom
munes finansielle ramme trænger sig mere og mere på som et spørgsmål, der nød
vendiggør en politisk afklaring.
Hvor langt må lighed/ulighed som følge af decentralisering få lov til at udvikle sig?
Hvilken rolle skal det spille, at skattetrykket er det samme for hele kommunen?
På rådhuset har nogle af de tungeste forvaltninger rent opgave- og ledelsesmæssigt
på starttidspunktet for forsøgene befundet sig i en proces hen imod ændringer på det
decentrale niveau. Bydelenes opfattelser med hensyn til det decentrale niveaus im
plementering af opgaveløsninger passer ikke i alle tilfælde hertil. Det betyder med an
dre ord, at der kan spores en konflikt imellem den model/modeller, som bydelene øn
sker af følge eller opbygge og den, som Rådhuset gerne ser fuldbragt.
På den ene side arbejder rådhusets forvaltninger i bestemte retninger og på den an
den side forsøger bydelene at finde en identitet ved en anderledes markering på de
samme områder. Klart nok vanskeliggøres dialogen.
I denne sammenhæng har bydelene måske kunnet "profitere" af en gennemførelse af
projekter, som igennem en vis tid har været under forberedelse af rådhuset. Etable
ringen af bydelene har så at sige været den mekanisme, som kunne udløse imple
menteringen af tanker og ideer, som "har været undervejs". Der peges i denne sam
menhæng først og fremmest på den ændring af socialcentrene i deres hidtidige ud
formning, som alle bydele har gennemført.
118
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune