ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

126 / 135

lende overfor. Som det er blevet udformet, så er platformen for det politiske samar­
bejde ikke fundet endnu.
Der er her varierende gode/dårlige erfaringer. De af bydelene, der er blevet bemandet
med personale med et godt kendskab til rådhusets måde at fungere på, har kunnet
trække på personlige relationer og der synes ikke tvivl om, at dette har bidraget til at
få ting til at glide - samtidigt med, at man har kunnet bevare et højt informationsni­
veau. Naturligt nok gælder dette begge veje. Andre bydele eller sektorforvaltninger
uden en sådan forbindelse har haft det betydeligt vanskeligere i det hidtidige forløb.
Man møder i rådhussammenhæng den opfattelse, at nogle bydele gennem deres be­
manding har sigtet "fagligt lavt" og dermed "billigt" i den hensigt at skaffe flere frie
midler.
Endelig skal peges på det forhold, at bydelene trods alt er af forskellig størrelse. De
største har generelt haft det lettest hvad ovennævnte forhold angår.
Der kan på det administrative plan noteres markante holdningsforskelle på rådhuset til
samarbejdet med bydelene. Nogle opfatter bydelene som "selvstændige kommu­
ner/enheder", som derfor må finde egne veje. Hvor denne opfattelse er udbredt sam­
arbejdes/orienteres der ikke om f.eks. konkrete udviklingspolitikker, og kommunikatio­
nen er disse steder klart for nedadgående.
Andre forvaltninger har bevaret kommune-helheden som det bærende udgangspunkt
og her opretholdes også en formaliseret orientering til bydelene.
Som en slags surrogat for det forvaltningsbaserede samarbejde, eller som et supple­
ment hvor det findes, kan nævnes satsningen på bevarelse af faglige miljøer i f.eks.
fagkredse, hvor bydelsinddelingen ikke anvendes, men kommunen som helhed er af­
grænsningen for kredsen. Eksempelvis lærerområdet.
De kappede bånd til rådhuset, - hvor det af bydelene opfattes sådan, er i hvert fald i et
vist omfang blevet erstattet af et bydelsnetværk. Såvel hvad angår det politiske som
det administrative niveau i bydelene har man efterhånden fundet sammen omkring
løsning af fælles problemer. Eller i det mindste i en gensidig orientering som det sker i
det fælles forum Bydelsforeningen, hvor bydelsrådsformænd, bydelschefer og øko­
nomichefer mødes. Som illustration kan nævnes udnyttelsen af overtallige ressourcer
120 Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune