122 / 135
9.3. De økonomiske rammer
Finansieringen af bydelene er uden sammenligning det problem, der giver anledning
til størst uro og politisk tummel nu, hvor etableringsfasens praktiske problemer er ved
at være klaret.
Dette gælder på tre ledder. For det første omkring fastlæggelsen af den samlede
ramme til hver af bydelene. For det andet omkring selve tilskudsfordelingsmodellen og
dens beregningsgrundlag og for det tredje vedrørende regelværket om bydelenes
økonomiske administration og konsekvenser heraf for den økonomiske situation.
Evaluator har ikke skullet foretage en analyse af modellen og dens grundlag, men
alene iagttage de opfattelser, som gør sig gældende på rådhuset og i bydelene om
kring finansieringsmodellens hensigtsmæssighed.
Anvendelsen af modellen og dennes beregningsgrundlag har uden tvivl efterladt et
meget synligt behov for bedre kommunikation mellem interessenterne
Det anføres samstemmende - politisk såvel som administrativt, at der bruges alt for
megen kraft på diskussioner omkring dette emne. Fornemmelsen af, at der snydes
med vægten er dominerende i alle bydele, men bydelene har ikke kapacitet til at kun
ne hamle op med økonomiforvaltningen på rådhuset og denne har ikke været i stand
til at forklare sig hverken teknisk eller politisk acceptabelt, som det opleves af bydele
ne.
Bydelene er bundet 100 pct. op på tilskuddene som finansieringskilde. Sammen med
den mere tætte opfølgning på midlernes konkrete anvendelse lokalt efter behov ani
merer dette til en detaljeret opfølgning på modellens praktiske "rigtighed".
I den sammenhæng er sondringen mellem delegerede og andre opgaver et kritisk
punkt.
Det samme gælder for modellens beregnede struktur versus realiteterne på lokalt
plan. Der er i kritikken på dette punkt klare paralleller til diskussionen omkring den
landsdækkende model for behovsudligning eller for den sags skylds hovedstadsmo
dellen for udligning af udgiftsbehov. Det gælder, selvom der er metodemæssige for
skelle i opbygningen
116
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune