117 / 135
9. Bydelsforsøgets rammebetingelser og samspillet med
Københavns kommune
I dette kapitel redegøres der for det samspil mellem bydelene og Københavns kom
mune, der er blevet etableret efter bydelsforsøgets igangsætning. Indledningsvis be
skrives samspillet generelt og der sættes fokus på særlige problemstillinger vedrøren
de opgavefordeling og grænseflader. Herefter beskrives mere indgående bydelenes
økonomiske rammer og samspil med Rådhuse, og afslutningsvis kommenteres udvik
lingen i det løbende samspil, og bydelsforsøgets rammebetingelser perspektiveres.
9.1. Opgavefordeling og grænseflader
Den principielle, politiske beslutning omkring etableringen af bydelsforsøget lå forud
for en politisk afgørelse med hensyn til, hvilke opgaver og hvilket råderum omkring
opgaveløsninger man ville overlade til bydelene.
Det opgavemæssige indhold blev først klarlagt i en forholdsvis sen fase. Det synes
som om, at dette har givet en rummelig arena for pleje af særinteresser på sektorom
råder på rådhuset og på nogle områder en forholdsvis sen og dermed skuffende er
kendelse på først og fremmest det bydelspolitiske niveau.
Den opståede divergens omkring de økonomiske vilkår for bydelene er en afspejling
af den sene og ret hastige igangsætning, jfr. herom nedenfor vedrørende økonomi og
udligning.
Sondringen mellem delegerede opgaver og andre giver anledning til en del problemer
i bydelene. Dels rent begrebsmæssigt og dels konkret i de tilfælde, hvor der er tale
om behandlingskæder, der indeholder begge typer af opgaver.
\
Eksempelvis giver snittet mellem, hvad der uden for Københavns kommune er fordelt
på amter og kommuner, problemer i forholdet mellem rådhuset og bydelene.
Nedenfor skal der konkret peges på en række områder, der kan indgå i forbindelse
med en eventuel revision af regulativet. To overordnede opgaveområder synes at væ
re mest aktuelle i så henseende: Børn- og ungeområdet og Ejendomsadministrations
området.
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune
111