147 / 440
140
At gaa ind paa alle de mange Grunde, som her kunde frem
føres til Forklaring deraf, det vilde føre alt for vidt, og det er
ikke det, jeg vil forsøge paa i Aften. Vi skulde rette Blikket
fremad og se, hvordan det er muligt, at det kan blive bedre.
Det hedder: »Kirken og Arbejderne«. Og nu er det i manges
Bevidsthed saaledes, at naar Ordet »Arbejdere« eller »Arbejder
befolkning« eller saadan noget nævnes, saa er det en forskelsløs
Masse. 'Det er ikke rigtigt. Man bør lære at se nøjere til der.
Det, som vi indeslutter under et enkelt Ord, det rummer i sig
en stor Del forskellige Former.
Der er for det første den fast lønnede Arbejder, Funktionæ
ren, som man undertiden ogsaa kalder ham. Og derved tænker
jeg ikke alene paa dem, der er i Stats- og Kommunetjeneste,
men ogsaa paa dem, der er fast ansat i store Selskabers Tjene
ste, og som derfor ved bestemt, hvad de har at leve af.
Saa kommer dernæst den fagudlærte Haandværker, som i de
Tider, da han har Arbejde, har ganske god Fortjeneste; men det
vanskelige er, at Arbejdstider og Arbejdsløshedstider veksler med
hinanden.
Saa kommer nedenunder et Lag, som jeg vil kalde den ulærte
Arbejder, enten det er ham, der arbejder i fri Luft, Jord- og Be
tonarbejderen, eller ham, der arbejder i Fabrikkerne, men uden
at han har staaet nogen Læretid igennem, for hvem Lønniveauet
er lavere end i den foregaaende Klasse.
Og endelig til sidst er der en nederste Tiendedel af Samfundet.
I den har vi dem, der ikke kan klare sig selv, som stadig lever
saadan paa Randen af Fattigvæsenet eller Understøttelsesvæse
net under en eller anden Form.
Det er i manges Bevidsthed, som ikke kender til defaktiske
Forhold, saadan, at naar Ordet »Arbejdet« eller »Arbejderstand«
nævnes, saa tænker de egentlig udelukkende
paa
denne sidste
Klasse.
Om denne sidste Klasse skal jeg kun sige: Der maa hjælpes
baade timeligt og aandeligt. Og jeg havde nær sagt, at paa det
Punkt, overfor denne Del af Arbejderklassen, har Kirken løst
sin Opgave maaske mest tilfredsstillende, eller jeg kunde maaske
forsigtigere udtrykke mig: mindst utilfredsstillende. Den har dog
været med til at give et ret klækkeligt Tilskud til at hjælpe dem,
der ikke kan klare sig selv, hjælpe dem ogsaa ved den person
lige Hjælp, som er lige saa nødvendig eller nødvendigere end den
rent ydre Hjælp.
Men saa de andre Lag, der ligger ovenover — hvordan staar
det der, naar vi taler om »Kirken og Arbejderne« ?
Ja, der mangler der meget.
Hvordan skal det Arbejde da gøres? Hvordan skal det kunne
lykkes? Hvorved?