149 / 440
Socialdemokratiet, det er ikke, hvad der kræves, og det er ikke
det, som egentlig vil hjælpe til, at Forholdene vil blive ander
ledes. Det er jeg ganske overbevist om. Der findes ogsaa i de
Kredse, og maaske særlig i de Kredse, en særlig fin Forstaaelse
for, at Politik og Forkyndelse af det Højeste ikke uden videre
er det samme.
Men naar jeg siger det, — kræves der saa alligevel ikke no
get? Er der saa alligevel ikke noget, der er ønskeligt, med Hensyn
til Præstens Stilling, for at han kan blive en troværdig Forkynder
overfor de Mennesker, vi her taler om? Jo, jeg vil hertil svare,
at der kræves dette, at Forkynderne kommer til at staa med den
rigtige Forstaaelse af den Menneskeklasses Længsel og Higen og
Maal og Idealer, og at de vogter sig for at komme til at være
bundne i Overklassesynsmaader.
Vil nogen nu spørge mig: Hvad mener du med det sidste?
Saa kan jeg vist lettest udtrykke det ved et bestemt Eksempel.
Der har ikke saa sjældent været Tale om Skolebespisning, og
der har været rejst Betænkeligheder overfor denne, idet man
har sagt: man skal være forsigtig og ikke gaa for vidt i den Hen
seende for ikke at tage Ansvaret fra Hjemmet. Det er det, som
jeg vil kalde et Overklassesynspunkt, idet man bruger Ordet
»Hjemmet« i en helt anden Betydning end det forstaas i de
Kredse, hvorfra det sultne Barn kommer til Skolen. Man forbin
der ikke de samme Forestillinger og Tanker med Ordet »Hjem
met« der, hvor Barnet maa gaa sultent til Skole, som der, hvor
man er saa betænkelig med Hensyn til Hjemmets Ansvar. Man
maa tage naturligt paa den Ting og sige: Barnet kommer til Skole,
for at det skal lære noget, tilegne sig gode Skolekundskaber; men
der kan ikke proppes Kundskaber i en, der er sulten; altsaa maa
man give det noget at spise, og man maa til en anden Tid prøve at
finde sig til Rette med Hjemmets Ansvar.
Og dernæst: Hvad er det,
som.erIdealerne, og hvad er Gen
stand for Bestræbelserne og for Higen i de Klasser, vi her ta
ler om?
Arbejdsvilkaarene er saa slette,
at selv om man den ene Dag
har det nogenlunde, saa kan man den næste Dag staa aldeles paa
bar Bund. Man vil maaske indvende: Det er der da ogsaa en
Del andre, der er udsat for i Overklassen. Jeg vil dertil svare:
Ja, men de, der er udsat for det i Overklassen — Forretnings
verdenen er det navnlig, der lever under usikre Forhold der —
de har alligevel Udsigten til Gevinst, saa længe det gaar godt,
medens der i de Klasser, der er Tale om her, slet ikke er Ud
sigt til nogen Gevinst, men bare til saa nogenlunde at holde det
gaaende. Og dette usikre virker i høj Grad lammende paa mange
Mennesker.
Dernæst findes der saa
meget sløvende i meget af det Arbej
de,
som optager de Mennesker, vi taler om her. Naar en til Sta