154 / 440
147
P r o fe s s o r V a ld em a r Am m u n d s e n :
K i r k e n og de u n g e .
Vor Herres Jesu Kristi og vor Fader, vi takker dig for det
kristne Ungdomsarbejde. Vi beder om, at det altid maa øves
under Vejledning af din hellige Aand. Amen.
Dersom det overhovedet sømmer sig at begynde med at sige
Tak, naar en Menighedskreds staar stille og ligesom ser ud over
Slagmarken, saa gælder det i en særlig Grad, naar vi tænker paa
den kristne Ungdomsbevægelse. Den Kristne maatte være blind
og uskønsom, som ikke her fandt noget at sige Tak for.
Dette Arbejde begyndte helt fra neden af med Børnene gen
nem Søndagsskolen. Søndagsskolen, som nu har en vanskelig
Tid, fordi der er kommen saa mange andre Arbejder op, som
Kræfterne gaar til, har den store Ære i Menighedsarbejdet ikke
blot først at have optaget Ungdomssagen og taget den helt fra
Grunden af, men ogsaa at have været en Form for Arbejde, som
ledte en Mængde Kræfter i Menigheden til at gaa ind i en Ger
ning, maaske en lille, og derved erfare noget af den Berigelse,
det er at faa et Arbejde betroet i Herrens Hus.
Saa kom den egentlige Ungdomsbevægelse, K. F. U. M. og
K. F. U. K., den kristne Studenterbevægelse, det kristne Semi
naristarbejde, Mariaforbundet og Kirkeligt Samfunds Ungdoms
arbejde, og siden skød dette igen Rødder nedad igennem Ung
domsafdelinger og F. D. F., saaledes at vi nu har et helt Net af
Organisationer, som er rede til at tage Barnet fra ganske lille
og saa stadig ledsage det op igennem højere Klasser hele Ung
domstiden igennem.
Hvad er der da sket igennem dette Arbejde?
Først og fremmest dette, at mange Mennesker derigennem
har fundet Gud.
Men dernæst er dette Ungdomsarbejde bleven en Kraft baade
i vort Folk og i vor Kirke.
I vort Folk. — Dersom man ser paa den danske Ungdom
som Helhed, synes jeg, at der egentlig kun er to store Kræfter,
som sætter ind og giver noget samlende: Højskolen og det kristne
Ungdomsarbejde. Hvad har den ikke-kristne Verden at byde, som
paa nogen Maade kan sammenlignes med noget saadant, ogsaa
rent menneskeligt betragtet, under det Synspunkt, hvad det giver
af aandelig Udvikling, af Muligheder for et fuldt Ungdomsliv?
Og dernæst er Ungdomsarbejdet blevet et nyt Indskud i vor
Kirke.
Det gaar jo saadan med Livet i Kirken, at det er ikke en
ganske stille flydende Strøm, men det er en Strøm, der gaar i ret
stærke Bølger. Hvis Livet i Kirken var som et stillestaaende
Vand, saa holdt det snart op. Nej, det sætter i med nye Stød,
med nye Pust, saadan det ogsaa er at vente, hvor det er Aanden,
som arbejder, den Aand, som baade blæser, hvorhen den vil,