S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

18-19 / 37

Foldet ¿nejs og marmor,
i enJord i Uumannaq
Distrikt, Norduestgrøn-
land.
AfErik Schou Jensen, leklor på
Geologisk Museum.
Danmark kan bryste sig a f at have
fostret geologiens fader i skikkelse
a f Steno, men han er langt fra den
eneste naturvidenskabsmand der
har præget læren om den planet vi
bor på. En række danske forskere
har igennem tiden bidraget
væsentligt til vores forståelse af
jordprocesserne og det udseende
naturen omkring os har.
Den historiske udvikling afgeologi­
en i Danmark og dermed de geo­
logiske institutioner Geologisk
Institut og Geologisk Museum, er natur­
ligvis foregået i ryk eller spring, ofte som
resultat afet samspil mellem de perso­
ner, som satte deres præg på faget, og de
omstændigheder og muligheder, der var
til stede på det pågældende tidspunkt..
Medens den geologiske videnskab i Dan­
mark kan føres tilbage til Niels Steensen
og Bartholinerne midt i 1600-tallet, be­
gynder en egentlig undervisning i faget
geologi på universitetsplan først godt
hundrede år senere, nemlig i 1759 ved
oprettelsen afen af universitetet uafhæn­
gig læreanstalt på Charlottenborg, Natu­
ral- og Htisholåmngs-Cabmettet med grev
A.G. Moltke som præses og to professo­
rer med rang af universitetsprofessorer
som undervisere. Til brug for undervis­
ningen anlagdes en naturaliesamling, i
hvilken mineralerne indtog en fremskudt
plads. Til professor i naturhistorie (Zoo­
logi og Mineralogi) udnævntes den nor-
skfødte Peder Ascanius (1723-1803).
Universitetets Nye Natu ra l
Theater
11770 ansattes imidlertid, trods nogen
vægring fra universitetets side, Morten
Thrane Briinnich (1737-1823) som ek­
straordinær professor i naturhistorie og
økonomi. Ved sammenlægning af Briin-
nich’s egen omfattende naturaliesam­
ling, Ascanius’samling ved Charlotten-
borg-kabinettets ophor 1771, foruden et
par andre samlinger dannedes i 1772 Uni­
versitetets Nye Natural Theater. Briinnich
lagde et stort arbejde i de nye samlinger,
og han nåede at lægge et solidt funda­
ment før det mineralogisk-zoologisk
universitetsmuseum, som i lige linie kan
føres frem til nutidens Geologisk Muse­
um og Zoologisk Museum; de to museer,
hvis samlinger gennem næsten 200 år,
dannede grundlaget for den videnskabe­
lige og undervisningsmæssige udvikling
af de to fag ved Københavns Universitet.
Det blev dog ikke Briinnich, der kom
til at præge geologiens første år ved uni­
versitetet. Han blev først fra 1772-1775
og igen i 1789 som leder afet kommisi­
onsarbejde ved sølwærket sendt til
Kongsberg og vendte i anden omgang
ikke tilbage. Det blev derimod Gregers
Wad (1755-1832), som i 1795 overtog
professoratet i naturhistorie og 1810 i m i­
neralogi, der kom til at præge dansk geo­
logis historie i første del af 1800-tallet.
Geologien i Danmark anno
1 8 5 0
Ved oprettelsen af Det matematisk-na-
turvidenskabelige Fakultet for 150 år si­
den så verden meget anderledes ud.
Kobenhavn var stadig en lille by, som
endnu kunne rammes inden for Christi­
an IV’s volde. Nørregade og universitets­
kvarteret deromkring, som havde lidt
hårdt under englændernes bombarde­
ment af København i 1807, udgjorde på
dette tidspunkt de ydre rammer for uni­
versitetsundervisningen. I den gamle
kommunitetsbygning, hvor rektoratet i
dag har til huse, lå dengang Universite­
tets Mineralogiske Museum, eller som
det retteligt hed, GreuMoltkes Universitetet
tilhørende Mineralogiske Museum.
Skruer man tiden tilbage til dengang,
ville man, forbi disse herres embedsboli­
ger år efter år, se en strøm afstudenter til
og ffa den nyopførte universitetsbygning
på Frue Plads, og her kunne man møde
Adam Qehlenschlåger, som i en årrække
12
Gdrdinteriørjra Universitetet i 1840’erne, set mod Frue Kirke. I bygningen til højre (kom­
munitetsbygningen pd Nørregade) fandtes, nærmest Frue Plads, Universitetets Mineralogi­
ske Museum. Efter akvarel afH.G . Holm.
boede til leje i B ispegården, eller Søren
Kierkegaard som om kring 1850’erne bo­
ede i N ørregade.
J.G. Forchhammer
J.G. F orchhamm er (1794-1865) var elev a f
H.C. Ø rsted, han var kem iker og forsva­
rede i 1819 sin disputats: 'De Mangano'. I
1823 blev han udnæ vnt til lektor i kem i
og m ineralogi ved universitetet, og da det
i 1829 lykkedes H.C. Ø rsted at få oprettet
Den polytekniske Læreanstalt, blev det
overdraget Forchhamm er at holde fore­
læ sninger i disse fag sam t bestyre det ene
a f to laboratorier ved læ reanstalten, som
dengang havde til huse i Skt. Pederstræ-
de. Ved H.C. Ø rsteds død i 1851 blev
Forchhamm er tillige direktør for læ rean­
stalten. 1 1831 var han blevet udnæ vnt til
professor i m ineralogi og geognosi ved
universitetet, hvor han efterfulgte G re­
gers Wad, universitetets første professor
i m ineralogi (1807).
Ved G regers Wads død i 1832 blev
Forchhamm er tillige bestyrer afM inera-
logisk M useum , og gik i gang m ed en
om fattende fornyelse og om form ning a f
m useets sam linger.
Al undervisning og forskning i geologi
og til dels også kem i ved universitetet
sam t i anvendt naturvidenskab ved læ rean­
stalten, var på dette tidspunkt varetaget
a f én person. Forchhamm er kom derfor
til at fylde m eget i sin sam tid. Som pro­
fessor både ved universitetet og læ rean­
stalten bestyrede han dels et universi­
tetsm useum , dels et a f læ reanstaltens la­
boratorier, og det så længe han levede.
Professorer blev d engang ikke pensione­
ret m en virkede til deres død. F orchham ­
mers berøring m ed om givelserne var der­
for stor, ikke m indst da han ved H.C.
Ørsteds død, desuden blev direktør for
Den polytekniske Læreanstalt.
Geologiens fø rs te ekspansions­
periode
Efter godt 120 år i komm unitetsbygnin­
gen i N ørregade var ramm erne for Uni­
versitetets M ineralogiske M useum ved at
sprænges, isæ r efter indslusningen a f de
store sam linger fra Det Kgl. N aturhisto­
riske M useum i Storm gade og betydelige
dele a f C hristian VIII’s particulaire m ine­
ralkabinet. Det lykkedes for professor J.F.
Johnstrup (1818-1894), som den store
initiativtager han var, samm en m ed op­
rettelsen a f Kommissionen/or videnskabelige
undersøgelser i Grønland 1876 og Danmarks
Geologiske Undersøgelse ( d .g .u .) 1888, at
gennem føre opførelsen a f et nyt M inera­
logisk M useum på Østervold.
Det m useum som frem til 1961, hvor
Geologisk Institut ved Å rhus Universitet
blev oprettet, var ramm en om al geolo­
gisk undervisning i D anm ark. Johnstrup
nåede lige at se det ny m useum færdigt
og indflytningen afsluttet før sin død i
1894. Det blev hans efterfølger N.V. Us-
sing, som skulle føre Johnstrups d røm ­
m e om udviklingen a f geologien i de nye
ram m er ud i livet. Det lykkedes ham at
forøge staben ved
Universitetets M ineralogiske M useum
m ed en m useum sinspektør til varetagel­
se a f de m useale opgaver sam t m ed en
fast palæ ontologisk assistent.
U nder denne nye struktur fortsatte Mi­
neralogisk M useum under ledelse a f O.B.
Bøggild (1872-1956), som efterfulgte Us-
sing i 1912 helt frem til 1942, hvor O.B.
Bøggild blev afløst a f Arne Noe-Nygaard.
Bøggilds periode var præ get a f ar­
bejdsro hvor m useet og geologien konso­
liderede sig. Efter udskillelsen a f d . g .u . i
1895 bevaredes dog et bofællesskab idet
d . g .u . forblev i m useet indtil 1920.
Geologiens anden ekspansions­
periode.
Som den sidste eneprofessor i faget
geologi rykkede Arne Noe-Nygaard
(1908-1991) i septem ber 1942 ind som
professor m ineralogiae og bestyrer a f
M ineralogisk Museum .
Ved læ reanstalten var der ansat 1 do­
cent, der desuden underviste ved univer­
sitetet i D anm arks kvartærgeologi. Det
lykkedes for Noe-Nygaard i 1943 at om ­
danne docenturet ved læ reanstalten, bek­
læ dt m ed A. Rosenkrantz, til et professo­
rat i D anm arks geologi, som i 1953 over­
førtes til universitetet. 11945 oprettedes
endnu et professorat denne gang i pa­
læontologi. Derm ed var de først skridt
taget til en opdelingen a f universitetsud­
dannelsen i geologi.
11961 oprettedes et professorat i tek­
nisk geologi ved læ reanstalten og i 1963
endnu et i m ineralogi. H erm ed var det in­
tim e fællesskab, der havde eksisteret
m ellem universitetet og læ reanstalten
helt fra dennes oprettelse i 1829 bragt til
ophør.
1 1946 oprettedes G rønlands G eologi­
ske Undersøgelse, som helt frem til
1970’erne husedes i den nyetablerede lof­
tetage på M ineralogisk Museum .
Geologisk Centralinstitut
I m idten a f 1950’erne lå det årlige studen­
teroptag inden for alle fire naturhistori­
ske fag: Geologi, geografi, zoologi og
botanik tilsamm en på cirka 15 hvoraf tre
til fem studerende valgte hovedfag eller
konferens inden for geologi. Dette tal
voksede voldsom t i begyndelsen a f
6o'erne og nødvendiggjorde en opdeling
a f undervisningen i de fire naturhistori­
ske fåg i to geofag og to biofåg. I takt
m ed den voldsomm e ekspansion a f stu­
dentertallet var det nødvendigt også at
forøge antallet a f lærere væsentligt, hvor-
»Kaffeklubben«, Øster Voldgade 7,1908.
Den halve snesfaggeologer der ses på billedet
fra 1908, udgjorde museets og D.G.u.Jelles
kajeklub, og var landets geologiske hjerne­
trust gennem næsten 25 år.
Houedmineralsalen pd
1. sal i museet i Nørre­
gade. Kakkelovnen blev
anskajet/or en ekstrabe
uilling 1851-52 tillige
med syv store og to min­
dre skabe. Kakkelovnen
gjorde det herefter muligt
at arbejde i samlingerne
om vinteren. Det var her
professoren viste rundtfor
defå interesserede studen­
ter.
for m useet i 1967 blev splittet op i M ine­
ralogisk M useum og et undervisnings in­
stitut, som hurtigt blev til fire institutter
m ed hver sin professor som chef, nem lig
Institut for Almen Geologi, Institut for
H istorisk Geologi og Palæontologi, In­
stitut for Petrologi, og Institut for M ine­
ralogi. T ilsamm en udgjorde de fem en­
heder et Geologisk C entralinstitut, der
varetog en række fællesfunktioner og
fordelte de økonom iske og personale­
mæssige ressourcer.
Det er klart at en sådan forøgelse a f
studenter og lærere måtte spræ nge de
hidtidige ramm er i Ø ster Voldgade 5-7,
selvom disse ramm er var blevet udvidet
med 100%, da Universitetets kem iske la­
boratorium , som m useet havde delt byg­
ning m ed siden 1893, i 1962 udflyttede til
H.C. Ø rsted Instituttet. Udvidelsen tilgo­
deså hovedsagelig laboratorier og un­
dervisningsfaciliteter. En overflytning til
den gule læreanstalt ved læ reanstaltens ud­
flytning til Lundtofte i første halvdel a f
1970'erne var derfor en kæ rkomm en m u­
lighed for aflastning. Museet skulle lige­
som d .g .u . ifølge de oprindelige planer
flytte med over i Øster Voldgade 10, men
udviklingen gjorde, at der i sidste ende
ikke blev plads, og m useet forblev i Ø ster
Voldgade 5-7 og d .g . u. fik et nyt lejemål
på Thoravej i Københavns NV-kvarter.
1. april 1976 ændrede museet, i forbin­
delse med nye regler for Museets virke,
navn til G eologisk Museum . Og i 1991
nåede m an frem til at etablere m useet
som en selvstændig budgetbæ rende en­
hed, hvilket forudsatte en ny bodeling
mellem m useum og institut hvorved de
fire institutter blev samm enlagt til ét.
E t nyt Geocenter
Tanken om en genforening a f de geologi­
ske institutioner i København under
samm e tag var im idlertid ikke død og i
slutningen a f 1990erne vedtoges en sam ­
m enlæ gning a f G eologisk Institut, Geo­
logisk Museum ogGEUS (en samm en­
lægning a f det tidligere d .g. u. og
G.G.u.) plus Geografisk Institut i ét stort
Geocenter, som skulle placeret i Øster-
voldkomplekset, dog med m useets beva­
ret i Ø ster Voldgade 5-7. Dette nye Geo­
center skulle efter planen være færdige-
tableret i 2002, og ringen derm ed sluttet.
■