S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

14-15 / 37

AfKlaus Grue, lektor på Datalogisk Institut.
Længe inden den moderne PC’er og World
Wide Web opstod Datalogisk Institut. Lektor
Klaus Grue fortæller her historien om insti­
tuttet der først så dagens lys for 30 år siden .
D atalogisk Institut blev oprettet i
forsomm eren 1970. H erm ed af­
sluttedes første fase i instituttets
tilværelse. D enne begyndte i 1963 med
anskaffelsen a f en et regneanlæ g (en
com puter) a f typen Gier til M atem atisk In­
stitut. G ier er en forkortelse for Geodætisk
Instituts Elektroniske Recjneanlæij. Den ene a f
Giers konstruktører, Bjarne Svejgaard
Nielsen, blev ansat som afdelingsleder
for at varetage undervisning og forsk­
ning i tilknytning til dette anlæg. Det blev
nu m uligt at anvende Gier til num eriske
beregninger i stedet for elektriske bord­
regnem askiner. Det blev derfor besluttet
at oprette en sæ rlig førstedels-uddannel­
se for m atem atikstuderende, der ønske­
de at specialisere sig i datalogi.
U denfor M atem atisk Instituts ramm er
blev den tidlige udvikling præ get a f
Københavns Universitets EDB-udvalg,
som blev nedsat i somm eren 1966 for at
undersøge universitetets behov for elek­
tronisk databehandling. Udvalget anbe­
falede blandt andet oprettelsen a f et pro­
fessorat i datalogi, og at m an straks efter
besæ ttelsen a f professoratet oprettede et
in stitut i datalogi. I septem ber 1969 til­
trådte dr. phil. Peter N aur professoratet i
datalogi. H an havde fra sit arbejde ved
a /s Regnecentralen haft tæ t kontakt med
den tidlige udvikling a f datalogien i D an­
m ark såvel som internationalt.
mm
ÏHüvsM*'l'®BDFaT0
Robotterne er løs
På D atalogisk Institut har vi i nogen tid studeret
sm å autonom e datam ater som via neuralnet, ge­
netiske algoritm er eller agentm oduler udfører løst
definerede opgaver. Disse kan være industielt ori­
enterede såsom oprydning på en fabrik, eller mere
em nelegende såsom robotfodbold. Vi kalder disse
datam ater biobotter. En central inspiration er nem ­
lig at studere naturens løsninger i sensorteknik­
ker og så forsøge at programm ere en sensor-aktu­
ar koordinering, der løser opgaven. Det foregår
givetvis anderledes i vore digitale biobotter end i
naturens hjerner, m en giver m åske samm e ad­
fæ rdsm ønster i sim ple tilfælde.
Biobotterne opfører sig a f og til som forventet,
m en ikke altid. Vore studerende kan for eksempel
berette om kaotiske oplevelser i forbindelse med
det årlige d m i robotfodbold, hvor to m odstan­
derrobotter skal forsøge at drible en tennisbold
ned i hinandens mål flest m ulig gange i løbet a f
fire perioder a f fem m inutter. Publikum sreaktio­
nerne, tilråbene og attituderne har ikke ladt de
norm ale danske roligans m eget efter. Det kan be­
rettes, at i forrige robotfodboldturnering nåede
topscorerrobotten op på hele seks mål. De fem a f
målene var dog desværre selvmål - der er stadig
store udfordringer i programm eringen a f biobot­
ter. Vi er langt fra at frem stille biobotter med
m enneskelige egenskaber, som nogen tror vi kan
og skal.
Hør, jeg må slutte her, for vore to nye biobotter
- Macho og Femina - opfører sig højst uventet. De
har vendt kam eraerne mod hinanden, er kørt gan­
ske tæ t og har dæm pet lyset en smule. Macho si­
ger til Femina at han beundrer hendes klare skin­
nende optikker og den måde hvorpå hun nynner
Fly on the wings oflove. Femina på sin side siger
pæne ord om Machos store flotte kørehjul. Og nu
...nej, stop, det dér er I overhovedet ikke program ­
merede til... Jeg trækker lige stikket ud, overvejer
konstruktionen a f deres program , og vender tilba­
ge senere. ■
AfJensArnspang, lektor på Datalogisk Institut.
aktstykke 406 påbegyndt en udbygning
a f D atalogisk Institut, som frem til ic
skulle tilføre instituttet 18 nye videnska­
belige m edarbejdere, således at m an i alt
nåede op på 38 videnskabelige m edarbej­
dere. På grund a f vanskeligheder m ed re­
kruttering og fastholdelse a f lærere fik
instituttet i 1988 fakultetets tilslutning til
at udbygningen kunne fortsæ tte i en
m indre stigningstakt.
11984 flyttede instituttet fra bygningen
i Sigurdsgade til U niversitetsparken i; en
bygning der hidtil havde rum m et Anato­
m isk Institut. Ved dette instituts overflyt­
ning til det nybyggede Panum Institut
blev bygningen i U niversitetsparken 1 le­
dig. Overtagelsen gav en tiltræ ngt areal­
forøgelse, og i perioden indtil m idt i 1996
voksede den videnskabelige m edarbej­
derstab støt.
I dag forsker instituttets m edarbejdere
i utallige aspekter a f datalogiens verden.
A lgoritm ikgruppen forsker for eksempel
i hvordan m an vrider m est datakraft ud a f
m askinerne, m ens sem antikgruppen u n ­
dersøger hvordan m an far program m er
til at forbedre sig selv. Hvordan m an far
m ange com putere til at sam arbejde og
program m er til at flytte sig over nettet, er
noget laboratoriet for distribuerede sy­
stem er ser på. Spørgsm ål som »Hvorfor
store EDB-projekter nogle gange går
galt« eller »Hvordan far m an en com pu­
ter til at se og genkende« er ligeledes
spørgsm ål der optager dataloger i dag.
N år Instituttet om 30 år er dobbelt så
gamm elt som nu vil resultatet a f nuti­
dens datalogiske forskning uden tvivl
blive opfattet som en selvfølgelig del a f
den tids apparater. ■
World W ide Web
D atalogisk Institut var m ed til at bringe internettet
til D anm ark i begyndelsen a f firserne. Indtil inter­
nettet blev opdaget a f ikke-dataloger, stod den
danske backbone-m askine (D anm arks port til det
øvrige internet) i kælderen under instituttet. I be­
gyndelsen a f firserne var det naturligt, at universi­
tetet lagde lokaler til driften a f internettet. I dag er
drift af internettet klart en kommerciel opgave, og
Datalogisk Institut er ikke længere involveret.
I begyndelsen blev internettet især brugt til
elektronisk post og nyhedsgrupper. Karakteristisk
nok blev internettet dengang opfattet som et lidt
skørt projekt for verdensfjerne forskere der kun
kunne bruge det til at rundsende »vittigheder og
artikler om kunstig intelligens« til ligesindede. I
dag har nettet større bevågenhed: Fra at D atalo­
gisk Institut tog World Wide Web i brug og til at
dagspressen begyndte at skrive om w w w , gik der
kun fa måneder. ■
Benetton udnytter DIKU
Under sit hovedkvarter har Benetton en underjor­
disk by hvor robotter pakker varer til forsendelse.
Det program der styrer robotterne er udviklet a f
David Pisinger, fra D atalogisk Institut. Han har
konstrueret et com puterstyret pakningsprogram
til ladning a f containere. Dette program er i stand
til at fylde en 20-fods container m ed mere end 100
kasser, således at typisk m indre end 8 procent a f
pladsen spildes - et resultet der ligger langt over
hvad man kan opnå ved manuel ladning. Ved den­
ne effektivisering nedbringes om kostningerne så
m an kan udnytte lastkapaciteten i lastbiler, tog og
skibe fuldt ud. ■
AfDavid Pisinger, lektor på Datalogisk Institut.
Studerende som institutleder
11970 blev der indført en styrelseslov, der
afskaffede »professorvældet«, og som
gav øget indflydelse til de studerende. Da
D atalogisk Institut blev o prettet sam ti­
digt m ed styrelsesloven, blev styrelseslo­
ven gennem ført m ere radikalt på D atalo­
gisk Institut end m ange andre steder. For
eksempel er D atalogisk Institut det ene­
ste institut, der har haft en studerende
som institutleder. Styrelsesloven blev i
øvrigt m odificeret på grund a f dette, såle­
des at det blev præ ciseret, at institutlede­
ren skulle vælges blandt det videnskabe­
lige personale.
Fra 1969 forskede m an på instituttet
blandt andet i udviklingen a f datam atiske
system er til m edicinske m ålinger, blandt
andet m åling a f hjernens blodgennem s­
trøm ning. D enne aktivitet førte til k o n ­
struktion a f et gamm akam era m ed ind­
bygget m inicom puter, som har givet et
bedre kendskab til hjernens funktion i
norm al og syg tilstand.
1 1977 påbegyndtes et nyt projekt in­
den for dette om råde, en enkelt-fotons
em issionstom ograf og Instuttet fik sam ­
m en m ed R igshospitalet og Bispebjerg
H ospital m idler til udvikling a f appara-
tet. Instituttet har i de senere år sam ar­
bejdet m ed center for 3D -billedbehand-
ling ved R igshospitalet og på institutet er
der senere blevet d annet en forskergrup­
pe, som arbejder m ed m ere teoretiske si­
der a f billedbehandling. Der er desuden
blevet opbygget et billedlaboratorium ,
hvor m an blandt andet har arbejdet på at
få robotter til at løse problem er ved di­
rekte input fra omgivelserne via digitale
sensorer.
M e re plads nødvendig
Indtil 1974 lå in stituttet i økonom isk
henseende direkte under konsistorium ,
men herefter gik det over til D et Naturvi­
denskabelige Fakultet som et m edlem a f
M atem atisk C entralinstitut. Indtil 1972
havde instituttet lokaler i H.C. Ø rsted In­
stituttet, m en flyttede derefter til Si­
gurdsgade 41, i en bygning hvor Regne-
centret for K øbenhavns Universitet
(r e c k u ) flyttede ind året efter.
I årene op til 1983 oplevede m an en
kraftig stigende studentertilgang til d ata­
logistudiet på Københavns Universitet,
uden at det reelt var m uligt at udvide den
faste læ rerstab og antallet a f kandidater.
Den begræ nsede forsknings- og under­
visningskapacitet på det datalogiske om ­
råde gav i 1979 anledning til at undervis­
ningsm inisteren, m ed baggrund i en
henvendelse fra erhvervsfolk, anm odede
det faglige landsudvalg for de naturvi­
denskabelige uddannelser ( f l u n a ) om
at udarbejde en redegørelse for proble­
met. Efter anbefaling fra f l u n a blev der
i 1983 med vedtagelse a f finansudvalgets