7 / 37
Glæden ued naturvidenskab
Den
i. septem ber 2000 kan Det naturvi
denskabelige Fakultet ved Københavns
Universitet fejre sit 150 års jubilæ um som
selvstæ ndigt fakultet. Det skete ved en
udskillelse fra Det hum anistiske Fakul
tet, der i m ange år havde huset naturvi
denskabelige aktiviteter. Hovedarkitek
ten bag det nye fakultet var, som så m an
ge andre aktiviteter på den tid - H.C.
Ø rsted.
KØBENHAVNS
RÅDHUSBIBLIOTEK
Naturen
- og derm ed naturvidenska
ben - har været en vigtig del a f m enne
skets tilværelse lige siden dets oprindel
se. N aturen har været baggrunden for, at
m ennesket kunne få føde, klæde, bræ n
de, hus og m edicin til alle tider, og m en
nesket har naturligvis afluret naturens
gang og barrierer for at kunne oprethol
de livet. I hundredetusinder a f år har
m ennesket indsam let føde fra flora og
fauna og har også erfaret om planters
helbredende virkning.
Nogle har system atiseret denne viden
og er blevet m edicinmæ nd. Og da m en
nesket for 15.000 år siden er begyndt at
dyrke planter til føde, er m enneskets vi
den og erfaring om naturen blevet m eget
udviklet. M ennesket har for eksempel
indhøstet erfaring om jordbund og vand
forhold i relation til de planter, de ville
dyrke. Og denne erfaring er blevet udvi
det og videregivet gennem generationer.
Dette er naturvidenskab - selvFI9 ^ j ^ TFAK
m åske ikke er vant til at betragte det på
denne måde.
Personligt
har jeg i m it professionelle
liv de sidste 35 år o pholdt m ig sam m en
lagt 5 år i G hana m ed det form ål, at stu
dere afrikansk landbrug. Da jeg startede
m it engagem ent i G hana var jeg im pone
ret a f den utrolige viden, bønderne havde
om deres natur og dennes udnyttelses
m uligheder, en erfaring som er videregi
vet ned gennem generationer. Denne vi
den om fatter blandt andet viden om vilde
planters angivelse a fjordbundsforhold
og vandindhold i forhold til de bedste
væ kstbetingelser for hver a f de forskelli
ge afgrøder, der ønskedes dyrket og om
indikatorplanter, der angav m uligheder
for afbræ nding a f vegetation til dyrk
ning.
I dag rejser de unge i G hana fra landet
og til byerne. Og den viden, som genera
tioner a f ghanesiske bønder har opbyg
get, går tab t i denne proces. Dette svarer
til den udvikling, som D anm ark har ople
vet, hvor tendensen også er gået m od af
vandringen fra landdistrikter ind til byer
ne. D erfor er efterhånden kun om kring
1% a f befolkningen beskæ ftiget ved land
bruget. Efter m in m ening er interessen
for at have kendskab til naturen m inim e
ret i takt m ed at befolkningen er flyttet
fra land til by, og det betyder, at den dan
ske befolkning i store træ k ikke føler, at
naturvidenskabelige em ner har en indfly
delse på deres daglige liv.
Dette er
ikke rigtigt. Den »formelle«
naturvidenskabelige forskning har eksi
steret på Københavns Universitet i m an
ge år. De naturvidenskabelige discipliner
(m atem atik og astronom i) var m ed fra
Københavns Universitet fra dets g rund
læggelse i 1479. Op gennem århundre
derne begyndte nye naturvidenskabelige
fag at komm e ind ved universitetet. Zoo
logi, botanik (Den 2. august i år fejrede vi
B otanisk Haves 400 års jubilæ um ), fysik,
kem i, geologi og geografi supplerede
m atem atikken og astronom ien. Alle dis
se fag fandtes i 1850, hvor fakultetet blev
selvstændigt.
Ikke m indst indenfor astronom ien var
der på et tidligt tidspunkt frem træ dende
forskere. Tycho Brahe og Ole R øm er for
nu at nævne to a f datidens topforskere.
Tycho Brahe
havde m ajestæ tens be
vågenhed. 2% a f statsbudgettet gik til
hans observatorium . Ikke at jeg advoke
rer for, at astronom ien i dag skal have 2%
a f statsbudgettet svarende til 8 m illiarder
kroner, eller - for den sags skyld - at fa
kultetet eller hele K øbenhavns universi
tetet skulle have det. Hvis blot Forsk
ningsm inisteriet m odtog 2% a f statsb u d
gettet ville vores forhold se m eget bedre
ud, end de 6 m illiarder, m inisteriet har at
gøre godt m ed i dag. 8 m illiarder svarer
til sam tlige m inisteriers sam lede bidrag
til forskning.
Og husk at på Tycho Brahes tid var der
også andre udgifter på statsbudgettet til
forskning end astronom i, for eksempel
til resten a f Københavns Universitet.
Nye eksperim entelle fag som fysiologi,