S_DetNaturvidenskabeligeFakultet

u;iM>rOfr H’jrnîj?!«

ifÿtû mt-Àfisnttptt

§påCt&i&pqj&S'&txnc

En farefuld færd

¿Gode Crud N lr iég tænker p,

samle planier«, skriver

U m i i

m p ;-lW ^ S M S S ’ ,

■

tkspedïîioner

tli

tremmede :

I,siide¡ ¡ ¡ |xærer-: tiger stadig -en

kende livsform, som før ükruk-

Ud i det bia

Eksker- øner.i

m'.-mnennnm

se?, som ofte respirerede

slække; helbred resten af livet.

. ^ se n d ig e drivkrafter var nak vi*

densfeabelige ambitioner. ¿tvære

des? første di at beskrive og navn

give

plante, sam t- ikke at ror*

glemme - økonomisk vinding. I

i?4S- 4

drog kon etten Gaiatbea

■således | | på

tn vixétmam-

pænétnåt

ekspedition. Formalet

varen botanisk undersøgelse af

Nikofør-øerne og de:: dyrkes sta

dig planter fta desne ekspedition

I haven,-Fra 1840 indsamlede

■i/idanskelMiéRlkere.pkhtet-i Mexl-

: eo og r-M. Llebsnann indsamlede

"planter med-hadendaen Misv&r

som tidgmgspenfø fra

rSaotxne blev det også muligt ar

rejse

Brasilien, og her slog den

dastske .zoolog og pslaeontobg

F.W. Land sig ned fra t%5 til sin

dodiiSéo. Henrik Stsngerep har

sldldrer hans usædvanlige

skæbne i sin historiske toman V-r-

jtn få

lagas Santa

:•¿

983

£n fykke-

'igdl&ldighed bragte vor berøm

te botaniker E. Warmsng hertil

som ung studem. F.W. lund søgte

en assistent, og magisteren som

det fristende slbudvat

tiltænkt

var «gaetfet i dag-. Så Warming

Hkchancen og drog i t Séj ad på

deø vanskelige rejse, lian adføt*

for Planteanatom i og Cytologi, og i 1958

udnævntes M orten Lange (1919-) ved In

stitut for Sporeplanter.

1967 udnævntes

M ogens Køie (1911- 2000) til professor

og blev bestyrer a f det nye Institut for

Ø kologisk Botanik. Blandt disse fire var

professorer Bocher internationalt kendt

og vil isæ r blive husket for sine studier a f

arktiske planter og som enestående for

m idler a f botanik.

En længe ventet overflytning til større

lokaler i Sølvtorvskomplekset fandt sted i

1967 m ens Institut for Systematisk Bota

nik beholdt det gam le B otanisk Labora

torium i G othersgade.

E kspansionen inden for faget fra

1960'erne m edførte også oprettelse af

nye professorater: R olf Dahlgren blev

Botanisk M useum s første selvstændige

professor i 1972. Næsten sam tidig, i

1973, blev professor Th. Sørensen efter

fulgt a f Arne Strid.

Den seneste udvikling inden for bota

nikken har været præ get a f kraftige

nedskæ ringer i undervisning og funktio

ner. Med en ny institutstruktur i 1999 er

alle B otanisk Instituts medarbejdere

sam let i forskergrupper. Den grundlig

gende beskrivelse a f planteverdenen i

form a f floraværker - også danske - og

arbejdet m ed klarlæggelse a f planternes

indbyrdes slæ gtsskab fortsætter, supple

ret m ed m oderne m etoder m ens nye di

scipliner udvikles til belysning a f m il

jøæ ndringernes påvirkning a f planter,

toksiske alger m ed videre. I stedet for

den ene botanikprofessor er der nu seks

fordelt på B otanisk M useum og Botanisk

Have m ed hver en og fire ved Botanisk

Institut. ■

med blandt andet brygger J. C. Jacobsen.

I anlæ gsperioden 1871-74 blev den nye

have, som vi kender og bruge i dag, i høj

grad præ get a f hans ideer. B otanisk M us

eum blev først færdigt to år senere, men

bar præ g a f begræ nsede økonom iske

m idler.

11875 blev Ø rsted efterfulgt som pro

fessor afR D idrichsen (1814-1887). Hans

m odkandidat, den unge E. W arm ing

(1841-1924), var knap så populær, m en

nok så fagligt kvalificeret. Han blev do

cent og indførte som den første m oderne

m ikroskopisk teknik.

W arm ing blev professor i 1886 og blev

et a f de helt store navne i dansk botanik.

En m arkant begivenhed i disse år var fær

diggørelsen a f Botanisk L aboratorium i

G othersgade i 1890. H er blev der plads til

kontorer, laboratorier og et auditorium . I

de følgende år arbejdede W arm ing

næ sten uden ophør m ed beskrivelser a f

D anm arks plantesam fund. H ans store

indsigt i den danske planteverden m ed

førte, at han blev form and for det udvalg

til naturfredning, der blev nedsat om

kring århundredskiftet.

Iris yermanica indsamlet

professor Arne

Strid pd Mt. Grammos i Grækenland.

rofessoren var i den første del a f pe

rioden den eneste der varetog faget

og var derm ed enevældig. I den se

neste del a f perioden øges antallet a f an

satte. F orskning og undervisning opde

les i flere discipliner og forskellige byg

ninger om kring B otanisk Have. Man si

ger dog stadig ham om professoren og

hende om de fleste TAP'er, så på det

punkt har botanikken ikke fulgt udvik

lingen i det øvrige sam fund.

Botanikken blev en selvstæ ndig viden

skab i D anm ark i 1797, da der blev opret

tet et professorat i botanik. Frem til 1836,

hvor der kom en fast bevilling til afløn

ning a f m idlertidige docenter, lå ansvaret

for undervisning og forskning på en

m and - professoren i bo tan ik - der var

ansat ved Botanisk Have. Faget hørte

endnu ind i 1800-tallet under det m edi

cinske fakultet, m en blev i 1817 overført

til det filosofiske fakultet indtil 1850,

hvor Det naturvidenskabelige Fakultet

blev oprettet.

I samspil med omverdenen

Set i det større perspektiv kan fakultetets

oprettelse i 1850 kun have haft interesse

for en snæver kreds. Vigtigere ting skete

for den alm indelige befolkning - den nye

grundlov fra 1849 afskaffede enevælden

og i 1850 sluttede treårskrigen.

J. F. Schouw (1789-1852) var på det

tidspunkt professor og direktør for ha

ven. H an var nok bedre kendt som en a f

den nye grundlovs fædre, og Botanisk

Have - der d engang lå ved Charlotten-

borg - dannede således ramm e for for

handlinger der ledte frem til grundloven i

1849.

Der skete også en forandring inden for

den botaniske forskning. Tidligere tiders

dom inerende beskrivende-system atiske

retning fik m indre betydning. De blev

dog bibeholdt, m en den store interesse

faldt inden for planternes bygning og liv.

Det var de m orfologiske, organogeneti-

ske og anatom iske studier der blev m ålet.

1859 udkom D arw in’s

Origin

ofSpecies og

kort efter andre a f hans betydningsfulde

værker. Disse kom naturligvis til at præge

forskningen ligesom i de fleste andre

lande. På den tid blev også B otanisk For

ening - som stadig består - oprettet.

Allerede i 1845 fik Schouw ansat en ex-

traordinæ r docent til at hjælpe m ed u n

dervisningen. Det blev F.M. Liebmann

(1813-1856), som ved Schouws afgang i

1852 blev både direktør for haven og pro

fessor i botanik. Efter hans død blev u n

dervisningen fordelt og Christian Vaupeil

Knopskydning

Med C. Raunkiæ r (1860-1938), der i 1912

afløste W arm ing som professor, fik

dansk botanik endnu et stort, internatio

nalt navn. Med inddelingen a f planter i

livsformer baseret på knoppernes place

ring, Raunkiærs livsformer, vandt han inter

national anerkendelse. Professorræ kken

fortsæ tter i 1923 m ed C.H. O stenfeld

(1873-1931), en både dygtig og flittig

m and, m en ikke nyskabende som sine

forgæ ngere. H an var m ed til at udgive det

første - og desværre eneste - bind a f Flora

Arctica. H erudover planlage og koordine

rede han Danmarks topografisk-botaniske

Undersøgelser, i sam arbejde m ed Botanisk

Forening, som nu er genoptaget m ed Per

Hartvig som leder, m en stadig i Botanisk

Forenings regi.

1931 efterfølges Ostenfeld afK nud

Jessen (1884-1971), hvorefter Thorvald

Sørensen (1902-1973) i 1955 bliver den

sidste a f de botaniske professorer, der

også var direktør for B otanisk Have.

På den tid eksploderede antallet a f stu

derende og det krævede en forøgelse a f

personale og lokaler. 1 1959 blev bygnin

gen i Ø ster Farim agsgade 2A indviet. Det

gåv m ere plads til botanikerne, der blev

fordelt på tre selvstændige institutter,

hver med en professor som leder: Th.

Sørensen for Institut for Systematisk In

stitut, T. W. Bocher (1909-83), som blev

udnævnt til professor i 1954 ved Institut

AfJette Dahl Møller, lektor ved

Botanisk Have.

I de seneste

150

år har bota

nikken undergået en udvikling,

der bedst beskrives ved de

professorer, der fulgte efter

hinanden som konger over

faget. I de gode regenters

periode skete der en rivende

udvikling.

Botanisk Have flyttes

For botanikernes vedkomm ende blev ti

den um iddelbart efter fakultetets opret

telse også præ get diskussioner om place

ringen a f den nye Botaniske Have, der fra

1778 havde ligget ved Charlottenborg.

Konsistorium nedsatte 1857 en kom ité

1959: Professor T.W. Bocher

underviser i den nye øuelsessai

i »mellembygningen« mellem

Botanisk Laboratorium og

den nyopførte bygning, Øster

Farimagsgade

iA .

blev fagets første planteanatom .

Efter Liebm anns død i 1856 skrev A.S.

Ørsted (1816-1872), nevø og plejebarn til

statsm inisteren A.S. Ø rsted, en serie

anonym e artikler i det ansete dagblad

Fædrelandet. Heri foreslog han at Lie-

bm ans arbejde blev fordelt på flere perso

ner, og tiltæ nkte i den forbindelse uden

tvivl sig selv professorposten. Andre an o

nyme artikler fremhævede im idlertid Joh.

Lange.

1858 frem kom K onsistorium

med den m idlertidige løsning, at Lange

forblev k onstitueret direktør for haven, at

Ørsted blev docent i botanik (først i 1862

blev han professor) og at F. D idrichsen

blev docent for farm aceuterne. Denne

adskillelse a f professorat i botanik og di

rektorat for haven skete herm ed for

første og eneste gang indtil 1989 med

ansæ ttelse a f Ole H am ann i B otanisk

Have. H an efterfulgte professor Th.

Sørensen direktør for Haven.