S_DetNaturvidenskabeligeFakultet

Molekylærbiologiske og

cel lelysiologiskc m etoder

til undersøgelse a f celle-

m em braners proteiner.

Ha central problem stil

ling for instituttets forsk

ning er opklaring a f de b a

sale m ekanism er for funk

tion og regulering afd e

transportprocesser, der

skaber og opretholder

transm em brane iongradi

enter. Disse gradienter er

baggrund for elektrisk im

pulsledning, kontrol a f

cellevolum en og transport

a f vigtige stoffer i tarm og

nyre. Receptorer og sig

nalmolekyler i cellem em

branen m odtager horm o

nale og elektriske signaler

fra om givelserne og vide

rebringer signaler om sty

ring afd e intracellulære

processer. 1studiet a f cel

lernes transportprocesser

har vi i det sidste to-år på

AKi udviklet DNA-tekno-

logi sam tm olckylæ rbiolo-

giske og cellefysiologiske

m etoder for at karakterise

re proteiner i m em braner

og studere deres regulati-

on og fysiologiske funkti

on i celler og organer. I

studiet a f transportproces

sernes fysiologi har vi

etableret projekter, hvor vi

in tegrere r niolekylærbio-

iogiske, elektrofysiologi

ske og histologiske m eto

der med oplysninger om

fysiologiske funktioner og

de intakte dyrs opførsel i

naturen. ■

August

og Marie Krogh.

Dansk medicinsk bio

teknologi: Krogh's

opstart af insulinpro

duktion i Danmark

K rogh's initiativ betød at m agisterstu

derende i zoologi kunne blive undervist i

dyrenes fysiologi, der inspireret a f D ar

wins evolutionsteori kunne tage sp ø rg s

mål op, som ikke blev behandlet i den

m edicinske og veterinæ rm edicinske fysi

ologiundervisning. Da fysiologien tillige

var blevet gym nasieskolefag rettede u n

dervisningen sig også m od skoleem bed

seksam en i naturhistorie.

1908 udkom i. udgaven a f August

K rogh’s læ rebog i m enneskets fysiologi

som blev læ st a f alle danske g ym n asiee

lever i de næ ste 50 år. August K rogh leve

de 1874-1949 og var professor i zoofysio

logi ved Københavns Universitet til 1944.

Han bidrog m ed et antal grundlæ ggende

opdagelser indenfor flere om råder a f fy

siologien - det vil sige læren om brugen

a f fysikkens love på dyr og m enneskers

norm ale funktioner. Krogh fik i 1920 N o

belprisen i fysiologi og m edicin for opda

gelsen a f m ekanism en bag regulering a f

kapillærerne i skeletmuskler. H an be

skrev som den første hvorledes blodgen

nem strøm ningen i m uskler og andre or

ganer kan tilpasses behovet ved åbning

og lukning a f arterioler og kapillærer.

Krogh studerede zoologi, m en be

gyndte sin videnskabelige træ ning allere

de i 1897 i det m edicinsk fysiologiske la

boratorium hos den berøm te professor

C hristian Bohr. Krogh var en pioner in

denfor sam m enlignende studier på dyr

og forsvarede i 1903 sin doktorgrad om

respiration gennem hud og lunger hos

frøer.

Senere tog Krogh initiativ til studier a f

salt- og vandstofskiftet hos vanddyr og

skrev bøgerne: Osmotic Régulation, 1939,

og Comparative Physiology

ofRespiratory

Mechanisms, 1941. D esuden skrev Krogh

mere end 200 artikler om sin forskning i

internationale tidsskrifter. Han var kendt

som opfinder a f videnskabelige instru

m enter, hvoraf flere havde betydelig ud

bredelse. En ikke ubetydelig del a f insti

tuttets forskning blev financieret ved salg

a f apparatur, for eksem pel ergom e-

tercyklen til nøjagtig m åling a f fysisk ar

bejde, apparatur til luftanalyser sam t spi

rom eteret som de fleste har set i gym na

siet og som på sygehusene anvendtes til

bestemm else a f basalstofskiftet.

Kroghs arv

K rogh’s studier afkapillæ rkarrenes fysi

ologi førte til Poul B randt R ehberg's u n

dersøgelser over m ekanism en for urin

dannelse. I forsøg udført på sig selv lyk

kedes det Rehberg at vise, at urinen dan

nes ved filtration a f blodet i nyrens

karnøgler. Med sine m eget præcise

m ålinger kunne han beregne at nyrerne

filtrerer om kring 180 liter væske fra blo

det i døgnet. Dette store tal blev m ødt

m ed m egen skepsis m en er nu alm inde

lig accepteret lærebogsstof. Rehberg

overtog læ restolen i zoofysiologi (1944-

1965).

August Krogh studerede i 1938 trans

port a f salt, NaCl, hos vanddyr og fandt

at frøer kunne optage Na+ og Cl' gennem

huden fra ekstrem t fortyndede opløsnin

ger. H ans H. U ssing sluttede sig til Krog

h's forskningsgruppe, hvor han efter kri

gen anvendte radioaktive isotoper til stu

dier a f cellem em branens iongennem -

trængelighed. U ssing var professor 1951-

1981 og blev den første, der viste, at celler

kan udføre aktiv transport, og gav derved

det endelige svar på et fundam entalt n a

turvidenskabeligt spørgsm ål, der havde

været diskuteret i m ere end 100 år. Zoolo

gen Torkel Weis-Fogh var ligeledes elev

a f Krogh og samm en studerede de insek

ters flugtstofskifte som førte Weis-Fogh

videre ind på hans banebrydende under

søgelser a f insektflyvningens aerodyna-

m ik og isolation a f resilin. Weis-Fogh

forlod i 1965 sin ekstraordinæ re lærestol

i Zoofysiologi, da han blev kaldet som

professor i zoologi ved universitetet i

Cambridge.

Efter Rehbergs afgang i 1965 førtes fa

get videre i to professorater. Som profes

sor i samm enlignende fysiologi etablere

de C. Barker Jørgensen i København en

forskergruppe inden for lavere vertebra-

ters endokrinologi (det vil sige vedrøren

de de kirtler der afgiver horm oner til blo

det) blandt andet med henblik på for

plantningens fysiologi og dyrenes års

cykler. Samm en m ed studerende og yn

gre stipendiater videreførte han sine u n

dersøgelser a f m uslingegæ llens filtrati

onsm ekanism e og vandlevende dyrs ud

nyttelse a f phytoplanktonproduktionen.

Disse i økologisk samm enhæ ng per

spektivrige studier videreføres ved Oden

se Universitet og D anm arks M iljøunder

søgelser. Ulrik Lassen, der blev professor

i alm en fysiologi, udviklede elektrofysio

logiske m etoder til m åling a f m em bran

potentialer i røde blodlegem er og be

skrev cellem em branens biofysiske egen

skaber. I disse år gennem førtes en m eget

populæ r fornyelse a f både den teoretiske

og eksperim entelle undervisning i fysio

logi.

1970 blev Svend Olav Andersen an

sat i det nyoprettede professorat i bioke

m isk zoofysiologi (1970-1999). Han fort

satte studierne a f det elastiske protein,

resilin, som er afgørende for insekters

flyvning. H ans belysning a f strukturen a f

kutikula-proteiner i insekters kitin-skelet

er væsentlig for forståelse a f deres biolo

giske tilpasning og evolution. ■

Krogh bragte insulin til D anm ark kort efter dets

opdagelse i 1922 a f Banting og Best i Toronto.

Sammen med H agedorn bidrog Krogh afgørende

til at etablere en dansk produktion a f insulin ved

alkoholekstraktion a f horm onet fra bugspytkirtler

ne fra kvæg og svin.

Banting og Best begyndte deres forsøg i Maj

1921 og viste i løbet a f somm eren at der var hold i

Banting's teori om en anti-diabetisk substans i

bugspytkirtlen, men først i foråret 1922 kunne de

præ parere tilstrækkelige mæ ngder insulin til at

vise at det kunne fjerne sym ptom erne hos diabeti

kere. I efteråret 1922 kom August og Marie Krogh

til Amerika med skib, fordi Krogh var inviteret a f

Yale University til at holde en serie forelæ sninger i

u s a

om sin forskning i kapillærernes fysiologi.

Marie Krogh var sæ rligt interesseret i nyhederne

om insulin, fordi hun selv havde faet sukkersyge.

Hun overtalte Krogh til at besøge Toronto og her

fik han tilladelse a f Banting, Best, ogM acleod til at

begynde en produktion a f insulin i D anm ark. H a

gedorn og Krogh begyndte straks de forberedende

forsøg og i foråret 1923 kunne de m ed støtte fra

Kongsted fra Løvens kem iske Fabrik starte N or

disk Insulinlaboratorium . De tre besluttede at

overskuddet skulle bruges til videnskabelige og

hum anitæ re formål og grundlagde senere Steno

H ospitalet. K rogh's initiativ betød at insulin pro

duktionen kom i fuld sving i D anm ark næ sten

sam tidig m ed at Eli Lilly Company kunne starte

produktionen i

u s a

efter aftale med Banting og

Best.

To brødre, væ rkstedsm ester Thorvald og farm a

ceuten Harald Pedersen, var med til at starte N or

disk Insulinlaboratorium , men i 1924 blev de ueni

ge m ed H agedorn og startede deres eget firma

Novo Terapeutisk Laboratorium , som fra 1925 le

verede insulin til danske apoteker. Novo blev en

større komm erciel succes end Nordisk Insulin og i

1989 blev de to selskaber slået samm en til Novo-

Nordisk, der i år 2000 producerer m ere en 40% a f

det globale forbrug a f insulin svarende til indtæ g

ter næ r 10 m illiarder kroner per år. ■