Previous Page  46 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 153 Next Page
Page Background

46

som fuldmægtig hos en av landets første højesteretsadvokater, den

senere statsm inister Em il Stang. Sam tidig befæstet jeg mig noget

i teorien ved at gi m anuduk tion . Men efter halvtredje års arbejde

som advokatfuldmægtig var jeg komm et til den overbevisning at

jeg m anglet enkelte uundværlige forutsæ tninger for at slå igjennem

som sakfører. Og jeg resignerte, — gik over til den i mine tan k e r

beskednere embedsvej. Sommeren 1879 gik jeg md som yngste

ekstrask river i det daværende Ind redepartem en t og søkte mig våren

efter over i F inansdepartem entet.

I dette departem ent kom mine sam fundsøkonom iske kund -

skaper mig naturligvis i nogen grad tilgode. Efter evne søkte jeg

nu også at tilegne mig kund skape r i F inansv idenskap . Og ved

hjelp bl. a. av et universitetsstipendium kunde jeg i 1886 87 ved

universitetet i Berlin mere indgående studere dette fag (sam t stats­

ret). Det er det eneste længere u ten landsstud ium jeg h a r h a t a n ­

ledning til.

Som departem entsm and hadde jeg megen møje med at tilegne

mig den endnu rådende hæderværdige kancellistil (og jeg h a r senere

som overordnet gjort m it til at utrydde den). Derimot faldt arbejdet

mig forøvrig let. Og jeg avancerte hu rtig ; allerede i 1882 blev jeg

bu reauchef og i 1888 ekspeditionssekretær (svarende til dep a rte­

m entschef i de danske m inisterier). Noget usædvanlig var dette

dog ingenlunde; enkelte av mine forgjængere var nådd så langt i

endnu yngre alder. Jeg arbejdet godt samm en bade med de stadig

vekslende finansm inistre og med mine underordnede. Det lyktes

mig uten vanskelighet og uden k n u r at fa indarbejdet bade en

hurtigere saksbehandling og et præcist fremmøte, — væsentlig bare

ved selv at gå i spidsen. Jeg er mig bevidst at jeg krævet meget

av de underordnede, — men m indst like meget av mig selv. Men

om denne fremgang helt blev opretholdt efter m in tid, er jo et

spørsmål.

F lere av de største saker behandlet jeg selv i første hånd ,

dels for at lette et eller andet kontors arbejde, dels for at holde

mig i øvelse. Men dette medførte rigtignok et par gange den ube­

hagelige følge at jeg selv m åtte av al m in evne søke at gjendrive

hvad jeg under en tidligere regjering med like meget stræv hadde

skrevet og som n u i stor utførlighet forelå på tryk i stortingsfor­

handlingerne. Uten hensyn til hvilket av disse standpunk ter der