47 / 153
47
var m it personlige, følte jeg mig som et slags litteræ r condottiere.
Det blev i længden litt utålelig. Hvor blev der a f m in egen per-
sonlighet?
Under disse om stændigheter følte jeg det som en hel befrielse,
da et medlem av Højesteret høsten 1893 opfordret mig til at søke
konstitution i et m idlertidig ledig assessorembede i Højesteret. Jeg
fulgte opfordringen, fik konstitutionen og fratrådte dermed for altid
min stilling i departementet, idet jeg ved konstitutionens utløb
blev fast ansat som højesteretsassessor.
Når jeg tu rde vove dette skridt, var det fordi jeg i m in de
partem entstid dog ikke helt hadde sluppet m in forbindelse med
jurisprudensen. Ganske visst m åtte socialøkonom i og finansviden-
skap dengang opta mig sterkest. Men ikke bare kunde der fore
komme tilstrækkelig av ju rid iske underfundigheder i departem ents
tjenesten såvelsom i de omfattende opgaver jeg som medlem av et
par kom iteer var med på at løse. Jeg besørget i disse år også en
ny utgave av Colletts Fam ilieret (den første med utførlige litteratu r
henvisninger), utgav en komm en tar til en nylig emaneret spare
banklov, var i en årrække censor ved ju rid isk embedseksamen
o. s. v.
Allikevel følte jeg mig utryg. Jeg hadde aldrig sittet i et dom-
mersæte, ikke engang som dommerfuldmægtig. Og så skulde jeg
i så ung en alder begynde i Højesteret! Men det gik anstændig
helt fra første dag. Jeg følte det, som jeg her hadde fundet den
for mig helt ideelle gjerning. Jeg hadde h a t en usalig tilbøjelighet
til at skaffe mig noget kjendskap på de flest mulige om råder; her
kom det altsamm en til nytte. Jeg hadde altid h at nokså let for at
sætte mig ind også i en mig fremmed tankegang; netop det var
her nødvendig. Og den idealitet som det h a r at forhjelpe retten
til sejr gjorde selv det trivielleste arbejde i retten til en fest for
mig. Jeg mente at h a fundet en havn for livet.
Det kunde nok føles som en mangel at dommerens virksomhet
er helt retrospektiv. Men m in trang til at være med også i det
byggende liv fik fuld utløsning på andre måter. Retten la langtfra
beslag på alle mine kræfter. Jeg blev også nu medlem av forskjel-
lige lovkom iteer o. lign. og var som regel forfatter av disse kom i
teers indstillinger. I foredrag og artik ler behandlet jeg en mængde
økonomiske, finansielle og andre sam fundsspørsmål. Jeg kom efter