50 / 153
50
dige arbejder vilde kanske for altid bli liggende ufuldførte i m ine
skuffer.
Jeg blev foreløbig utsendingerne kvit. Men efter en tid kom de
tilbake. De lot mig forstå at ku n med mig som k an d id a t kunde
m an håpe at holde Akers kreds — den største landk reds i riket
m o t de voksende socialistskarer. T ilslu t m åtte jeg gi mig. Og jeg
blev valgt.
A . .
,
P å S tortinget gik det både værre og meget, meget bedre, end
ieg h adde tæ nk t mig. Værre, forsåvidt som jeg i den længste del
av denne m in stortingstid m åtte forrette som højregruppens p a rla
m en tariske fører. Sammenhængen herm ed var den at partiets fører
general Brattie i februar 1912 blev regjeringschef og da m åtte h a
avløsning som gruppefører, at h an som statsm in ister ikke var valg
b a r ved nyvalget
i 1912, og at alle m inepartifæller, selv efterat
h a n i 1915 påny var indvalgt i Stortinget, trods m ine m est in d
trængende forestillinger ikke vilde frita mig for førerstillingen. Stil
lingen som højreoppositionens leder m åtte under alle forhold koste
adskillig arbejde og anspændelse. Den lå heller ikke synderlig godt
for mig Men særlig under verdenskrigen blev oppositionens stil
ling til det yderste vanskelig. Det m åtte selv for regjeringens m ed
lemm er — med alle de oplysninger den sat inde med — være
ugjørlig at få tilstrækkelig oversigt over alle forhold. F o r de andre
partier kunde der ikke engang være spørsm ål om dette. Overhodet
gjaldt vel under disse yderst prekæ re forhold helt u t Napoleons
sats: at én m iddelmådig general er bedre end to gode. Kun pa de
enkelte om råder, hvo r vi trods alt dog kunde opgjøre os en nogen
lunde begrundet mening, kunde vi uten at overta et uoverskuelig
ansvar gripe sterkere ind. Ellers fik regjeringen uan taste t h a ledel
sen, honnø ren - og ansvaret. Så var ialfald m in - om end neppe
hele gruppens — opfatning. En henvendelse vor gruppe på et av
de m est k ritiske tid spunk ter gjorde for at få venstreregjeringen av
løst av en koalitionsregjering møtte bestem t avvisning fra venstre-
gruppens side.
.
Sam tidig hadde jeg så meget regulært stortingsarbejde
i mm
egen kom ite, i specialkomiteer, i andre kom iteer, hvor jeg var til
forordnet o. s. v. — at det ved siden av m ine mange bihverv
gjorde næ sten hele denne årrække til en tid fuld av uavb ru tt