253 / 312
2 5 1
lede af nogen almindelig Væggemaler,« siger et Øjen
vidne. Mon Genremaleren J. Friedlænder skulde have
været Mester for dem? Til sin Ven Tobakshandleren
Italiaender paa den anden Side af Amagertorv havde han
malet to prægtige Skilte: rygende Ansigter og snusende
Ansigter, »og der var lagt saa megen Humor i de for
skellige Fysiognomier, ai der stadig var fuldt af Folk«. 1
I det lille Kontor ved Siden af sin Butik havde
Trier i Vinduet til Gaden et transparent Skilt med
lignende Emne: en, der røg, en, der snusede osv.
Det tog sig godt ud, især om Aftenen ved Lys.
Og
Friedlænder kendte Triers Familie, eftersom han havde
portrætteret hans Fader. I øvrigt malede Malermester
T illy paa den Tid adskillige stærkt omtalte Skilte,
deriblandt ogsaa paa Amagertorv.
Et Par Maaneder efter, at Urteboden var aabnet,
blev Orla Lehmann d. 20. Januar 1842 dømt af Højeste
ret for en politisk Tale, han havde holdt i Nykøbing
p. F.
Retten holdtes i »Prinsens Palais« ved Frede-
riksholms Kanal.
Da Sagen skulde for, fyldte et
Menneskemylder Adgangen til Forsamlingssalen. Gene-
ralfiskalen nedlagde 17. Januar Paastand paa, at den
anklagede skulde straffes som for Højforræderi, d. v. s.
paa Ære, Liv og Gods. To Dage efter holdt Lehmann,
siddende, paa Grund af en Sygdom i Knæet, sin For
svarstale, et Veltalenhedsværk, der trykt fyldte 100
Sider og spredtes i Tusinder af Eksemplarer. Da Dom
men Dagen efter skulde falde, var en Afdeling Hu
sarer udkommanderet og opstillet udenfor Rettens Lo
kale. I Højesteretssalen, Gangene dertil, paa Gader og
Pladser deromkring ventede en uoverskuelig Menneske-
*) J. Moresco: Minder om mit Liv og min Tid. S. 9.