249 / 312
247
tilfælde. Hans ældste Broder har skildret det i »Journal
for Medicin og Chirurgie« 18 3 3 : »Adolf T . . . . , 15
Aar gammel, en opvakt, meget munter Dreng, som for
hen altid havde haft et godt Helbred, angrebes den 1 1 te
April af Influenza. Den 13. April holdt han Sengen,
den 14. 0111 Morgenen Stod han op, gik uden Overkjole
i Kirken, hvor han opholdt sig i flere Timer. Han kom
hjem, følte sig ilde til Mode, spiste dog til Middag med
den sædvanlige Appetit, men begyndte under Maaltidet
heftigt at græde, uden at kunne angive nogen Grund
dertil. Denne Graad indtraadte flere Gange samme
Eftermiddag, han klagede kun over Hovedpine, hostede
ikke mere og havde ubetydelig Snue. Han gik tidligt
til Sengs, og sov rolig indtil den anden Dags Formid
dag. Paa denne Dag var han døsig, sov hyppigt, lagde
ikke Mærke til, naar der taledes til ham, og svarede
sjeldent mere end ja og nej paa de Spørgsmaal, man
ved sammes Gentagelse og ved at rykke i ham fik ham
til at bemærke; fremførte han saa enkelte Sætninger,
saa vare de dog sjelden sammenhængende. Han kendte
alle, som omgave ham, men ingen, ej engang fremmede
Personer, formaaede at spænde hans Opmærksomhed
mere end for et Øjeblik. I de første 8 Dage holdt han
bestandigt Sengen, sov meget, spiste og drak, hvad man
rakte ham. Senere sad han oppe, gik omkring i Væ
relset, men holdt dog mest af at ligge paa Sofaen, hvor
han let faldt i Søvn. Hans Sygdomstilstand forblev om
trent den samme, han var mørk og nedslagen, og spurgte
man ham om Aarsagen til denne Nedslagenhed, saa fik
man enten intet eller et højst urimeligt Svar. Appe
titten tiltog, med Graadighed greb han enhver Føde,
hans Øjne traf paa, saa at man endog maatte bortfjerne
alle Fødemidler fra det Værelse, hvori han opholdt sig.