247 / 312
245
Dernæst spørger du, hvad der er til Tjeneste eller hvad
der ønskes. Dernæst siger du: Ja gerne. Naar saa den
Post er ekspederet, spørger du, om der er videre, og
det gentager du, indtil Ekspeditionen er færdig. Saa
bliver Vareposterne talt sammen og Beløbet opgivet.
Naar der saa bliver leveret dig et Pengestykke, gentager
du, hvor stort dette er; derpaa siger du: Det var saa
meget, saa faar De saa og saa meget tilbage; vær saa
artig og mange Tak. Pengene, der gives tilbage, lægges
paa den Side af Disken, hvor Kunderne staar, at de ikke
skal have nødig at række sig over paa den anden Side
af den. Naar de gaar, siger du igen : Adieu og mange
Tak.« Hvis Lærlingen ikke huskede for hver Del at
sige: Meget gerne, og ved Afskeden: Adieu og mange
Tak, truede Principalen med fra sit Stade at raabe Lær
lingens Navn ned i Butikken samt: Adieu og mange Tak.
*
*
I 1824 havde Oldermanden indstillet til Kongen, »at
den Urtekræmmer, som hortlejer eller laaner eller paa
anden Maade tillader nogen at benytte sit Navn, Borger
eller Lavsret til derpaa at drive Handel, for uberettigede
indklarere eller tage Varer paa Kreditoplag eller til der
paa at lade indskrive Lærlinge eller holde Svende, skal
have tabt sin Borgerret og Lavsret«. Men Kancelliet
svarede, at det skulde have sit Forblivende ved de gæl
dende Anordninger.
Kølbels Navn i Adolf Triers Lærekontrakt var netop
en saadan Maske. Den sande Principal var hans egen
Fader, Kølbel var i Virkeligheden dennes Medhjælper i
Butikken.
!) Medd. 1683—1861 S. 192—194.