251 / 312
249
sorger og blev tidlig alvorlig, ældre end sine Aar, be
hersket i sit Væsen. Efter de strandede Planer i For
tiden havde den gamle Mand ikke synderlig nyt eller
stort Initiativ i sin Forretning.,
Døtrene maatte gøre
Gavn ikke blot i Husholdningen, men ogsaa for Bu
tikken. Da den ældste af dem blev 80 A a r , hed det
til hende 0111 hendes Ungdom i Forældrenes Hus:
Husker du Køknet, hvorfra du glad
Brødre og Søstre forsyned med Mad,
hvor, mens du sysled, du stod som paa Glød,
lyttede, hver Gang Fodtrin der lød,
hilste med Smil og blussende Kind
Bejleren, som utaalmodig kom ind?
.1 .
De smukke unge Piger maatte sy og brodere for
Penge, brænde Kaffe og koge Bolscher. Sukkeret hertil
heldtes i en stor Messingkedel, 25 Pund ad Gangen,
østes smeltet op paa en Messingplade, der var smurt
med Salatolje, og klippedes, naar det størknede, til Bol
scher, der solgtes ikke alene til Butikskunderne, men
ogsaa til de andre Urtekræmmere. Fra først af havde
Peter Fund lært Kunsten hos en Konditor.
En strængere Principal fik Adolf Trier, da han
efter Faderens Død gik over i sin Broders Tjeneste.
Fra den tidlige Morgen til Kl. 1 1 0111 Aftenen holdt
Butikken ham fangen, og Lønnen var forsvindende.
Saa fik han endelig Myndighedsbevilling 28. Okt. 1841
og 9 Dage efter det Borgerskab, paa hvilket han sam
tidig aabnede sin Urtebod i Kælderen paa Amagertorv.
r) Til Rose Goldschmidts Soaarige Fødselsdag den 12. April 1882.