282
Tilfælde er det ikke værre, end om ieg havde kiøbt
en Landeiendom, hvorfor ieg stedse har sværmet og
endnu sværmer. Indtil bedre Tider faae vi ingen Ren
ter af vore Penge, Capitalen tabes ikke.«
Men efter
Ryes Død blev Fabrikken nedlagt.
Den havde med-
1 ført betydeligt Tab.
I de tidligere nævnte Barndomserindringer hedder
det: »Jeg ser . . for mig Troppernes Indtog i Køben
havn i 1 851 : Æreporten paa Gammeltorv, den lille
tapre Landsoldat i Vinduet hos en Kagebager i Frede-
riksberggade, Guirlander paa Husene, Vinduerne fyldte
af Mennesker, Hoved ved Hoved, Soldaterne i Ge
ledder nede paa Gaden — det forekommer mig stø
vede — med Grønt og Blomster i Geværløbene, ri
dende Officerer i Spidsen, i vor egen Stue paa Ama
gertorv en stor Dækkekurv fuld af Blomster til at kaste
paa de forbimarscherende, en Kurv sendt ind i Huset
fra en unavngiven, hvis Slør aldrig faldt.« Men Trier
og hans Kone har i de forbidragendes Rækker savnet
deres faldne Ven. Det var kun en tarvelig Erstatning,
at hans hvide Buste stod legemsstor i deres Stue som
Gave fra den, der havde støbt den i Gibs.
*
*
Praktisk anlagt, med stærk Tillid til sig selv, var
Trier i det daglige Liv paa alle Omraader en selv
hjulpen Mand.
Han skrev smukt og tegnede godt.
Han tilvirkede efter Opskrift snart den ene, snart den
:) P. Fr. Rist: Olaf Ryes Saga. S. 267 f. Om Fabrikken S. 85 f.
224. 104 f.