290 / 312
288
Hveberg, Btilow, Krabbe og, som en af de sidste,
M o r it z T r i e r , indtil han i
1 855
blev gift med sin
Broderdatter Susanne, Datter af Apotekeren i Lyngby.
Saa toges Aaret efter det udlejede Værelse med ind i
Lejligheden og stykkedes ud i to Sovekamre.
Senere,
1 867
, udvidedes Spisestuen med det forrige
Sovekammer og en Del af Korridoren, Værelserne til
Gaden blev til en Trefags-Sal Side om Side med Dag
ligstuen, Sovekamrene forvistes til
3
. Sal og Trappen
lukkedes, saa Opgangen dertil fra
2
. Sal blev inden
dørs; paa
1
. Sal lavedes Kristian Firtals Køkken
0111
til Værelse for Sønnerne.
Samtidig begyndte Væggene i Dagligstue og Sal at
dækkes med Malerier. Aar for Aar voksede disses Tal:
Skovgaard, Rump, Zacho og Viggo Pedersen, A. Melbye,
Sørensen og Neumann, Zillen og Bache, Zahrtmann,
Viggo Johansen, Ax. Helsted og Harald Jerichau. Et
af dem havde sin egen, til Familien knyttede T il
blivelseshistorie. Den unge Maler Albert Price havde
hørt til F. L. Liebenbergs »Kyllinger«. »Ofte, i en
stille T ime,« skriver han i et Brev Efteraaret
1 870
,
»tager jeg Minderne frem ; hjemlige Billeder drage forbi
mig. Jeg sidder atter, som Dreng, i Liebenbergs hygge
lige Stue. »Den gamle« læser højt, fører den lyttende
Dreng ind i Poesiens vidunderlige Verden.«
Med
Liebenberg var han kommen i Triers Hus. Da han i
1869
indtil videre bosatte sig i Wien hos sin Broder
Danseren Julius Price, havde Adolf Trier bestilt et
Maleri hos ham. »Det er naturligvis en Hjertesag for
m ig,« skriver han Dcb.
1 8 6 9
, »at det første Billede,
jeg sender hjem, ikke er et forhastet Arbejde, men et
Arbejde, jeg har ofret alle de Evner, der for Øjeblikket
staa til min Raadighed. Jeg var saa pludselig blevet